Cremet chokoladeis med brownie (uden ismaskine)

5 ingredienseres cremet chokoladeis med brownie og kahlua

En super cremet chokoadeis, der kan laves på bare 10 min, uden ismaskine og med bare 5 ingredienser! Den milde kaffesmag fra Kahlua er helt perfekt og den bidrager til at gøre konsistensen ekstra cremet (men ønsker du en chokoladeis uden kaffelikør kan den undlades).

En virkelig nem is, som alle kan lave. Da den kan laves i god tid, så er den oplagt at servere som dessert for gæster til eks. fødselsdag, jul, nytår og lignende. Jeg valgte at serverer den i en skål med en karamelsovs til for nogle gæster ”det er en af de bedste chokoladeis vi har fået”.

Jeg brugte en hjemmelavet 6 ingrediensers brownie https://madmusen.dk/2024/02/28/6-ingrediensers-brownie/ – men du kan også købe en god brownie eller chokoladekage (alternativ bruge chokoladekiks).


Cremet chokoladeis med brownie (uden ismaskine)

En vinder dessert, som kan laves i god tid

  • 1/2 liter piskefløde
  • 1 ds kondenseret mælk ((397 g))
  • 1/2 dl kahlua (kaffelikøren gør den ekstra cremet, men kan undlades)
  • 50 g bage kakaopulver
  • 200 g brownie (smuldret til mindre stykker )
  1. Pisk fløden til let skum i en skål

  2. Kom Kahlua, kondenseret mælk og kakaopulver ned til flødeskummet og pisk kort sammen (ikke piske for længe) 

  3. Til slut vendes 2/3 af den smuldrede brownie i

  4. Fordel ismassen i en form og drys det sidste brownie på toppen

  5. Dæk formen til og stil i fryseren i min 6 timer

Dessert
Brownie, chokoladeis, jul, kaffe is, kahlua, nem dessert, nytår


5 ingredienseres cremet chokoladeis med brownie og kahlua
5 ingredienseres cremet chokoladeis med brownie og kahlua



6 ingrediensers brownie

6 ingrediensers brownie

De fleste elsker brownie pga. den chewy konsistens og intense chokoladesmag. Denne brownie er lavet med kun 6 ingredienser og dermed en ret simpel kage. Det er en kage, som er bedst at lave min. 1 dag før servering, så den kan nå at blive mere fast i det.


6 ingrediensers brownie

Nem og med intens chokoladesmag

  • 250 g mørk chokolade ca. 60 % kakaoindhold (knapper eller grofthakket)
  • 200 g smør (fast smør eks. lurpak)
  • 250 g sukker
  • 3 stk æg
  • 125 g hvedemel
  • 2 tsk vanillesukker
  • evt flagesalt til toppen
  1. Tænd ovnen på ca. 180 grader varmluft

  2. I en gryde smeltes smørret ved lav/middel lav varme. Herefter tages den af varmen og chokoladen smeltes deri

  3. I en skål piskes æg og sukker luftigt

  4. Pisk mel og vanillesukker i æggemassen og derefter chokolademassen deri

  5. Hæld i et ildfast fad på 23×28 cm med bagepapir og drys evt. toppen med flagesalt

  6. Bages i ovnen i 20 min og tages ud til afkøling (den skal gerne stå natten over og mindst ca. 5 timers for at blive god fast)

Dessert
Brownie, chokolade, Dessert, Kage


6 ingrediensers brownie



Citron brownie

syrlig citronkage brownie

Jeg havde længe gået med idéen om at lave citron brownie, da jeg elsker en syrlig kage. Denne lavede jeg til min svogers fødselsdag, da han gerne ville have en citronkage.

Alle gæsters reaktion, da de tog en bid, var fantastisk. De var overraskede over hvor lækker den var. For den ser måske ikke ud af meget, men lad dig ikke snyde af udseendet.

Kagen er snasket, men fast. Den er syrlig, men sød. Den skal bare prøves.


Citron brownie

En lækker saftig kage du bare må smage 🤩

  • 100 g sukker
  • 2 stk æg (stuetemperatur )
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  • 160 g smør (ikke smørbar, men fast (eks Lurpak))
  • 100 g hvid chokolade (hk groft )
  • 1/2 dl citronsaft
  • 250 g hvedemel
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 2,5 spsk citronsaft
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Smelt smørret og tag af varmen. Smelt chokoladen deri og rør godt sammen

  3. Pisk æg, sukker og citronskal sammen i en skål, det skal blot blive lidt lysere og sukkeret pisket godt ud

  4. Når smørmassen er kølet af piskes den sammen med det andet

  5. Tilsæt nu citronsaften

  6. Tilslut vendes mel og salt deri

  7. Fordel dejen i en form 18×18 cm med bagepapir i

  8. Bages midterst i ovnen i 15-17 min

  9. Tag ud og afkøl

  10. Bland ingredienserne til glasuren sammen i en skål og fordel på den afkølede kage

Dessert
Brownie, citron, citronkage, Kage


snasket citronkage med glasur
snasket citron brownie
syrlig citronkage brownie
Hvad hvis min form ikke er 18×18 cm?

Bagetiden afhænger af tykkelsen på kagen, så hvis du eks bruge et lidt større fad (så vim kagen blive tyndere) og den skal derfor også bages lidt mindre tid i ovnen

Kan den laves dagen før?

Du kan sagtens lave kagen 1-2 dage før den skal serveres.

Hvordan skal den opbevares?

Kom den i en lufttæt beholder ved stuetemperatur




Små brownies med chokocreme og daim

små brownies med kaffe creme og daim

Her får I endnu en opskrift i ”serien” med de små færdige bites fra Karen Wolf. I var vilde med de små jordbærkager https://madmusen.dk/2023/05/23/smaa-jordbaerkager-paa-10-min/

Så nu kommer den ultimative version, til dig der elsker chokolade. Jeg har kommet lidt kaffe i chokoladecremen, men det kan sagtens undlades, hvis du ikke er til kaffesmag.

Lav 8 herlige kager på blot 10 min. Gode til kagetapas, tapas, studentergilde, sommerfest mm.


Små brownies med chokocreme og daim

Fine dekorative kager, som passer perfekt til tapas. Tager kun 10 min og kan laves klar dagen før.

  • Evt. sprøjtepose med stjernetyl
  • 1 pk brownie bites (Karen Volf) (8 små kager)
  • 100 g philadelphia naturel
  • 3 spsk flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 30 g smør, stuetemperatur
  • 2 tsk stærk kold kaffe
  • 30 g daim, hakket groft
  1. I en skål piskes flormelis og smør sammen

  2. Tilsæt nu kaffe, philadelphia og kakao indtil massen er lækker cremet

  3. Kom cremen i en sprøjtepose og fordel på kagerne

  4. Drys med den hakkes daim

Kan laves klar dagen før inkl. pynt. Opbevar da kagerne i køleskab og tag ud ca. 10 min før servering, så cremen bliver blød i konsistensen. 

Dessert
brownies, chokolade, chokoladecreme, chokoladekage, daim, fest, frosting, Kage, sommerfest, studenterfest, tapas


små brownies med kaffe creme og daim
tapas kager med brownie, kaffe frosting og daim



Louis sommerkage

brownie med hvid chokolade creme og jordbær

Forleden ville Loui gerne bage en kage. Han bestemte selv sammensætningen og villle lave en brownie med hvid chokoladecreme og bær på toppen. Under lidt vejledning lavede han stort set kagen selv. Og det blev en kæmpe succes. Hvis du kan lide en snasket brownie med topping, så er sommerkagen lige noget for dig.


Louis sommerkage

Skøn intens browniebund med luftig hvid chokoladecreme og jordbær

  • springform på 28 cm
  • sprøjtepose med stjernetyl
  • 200 g mørk chokolade (hk groft )
  • 230 g smør
  • 130 g hvedemel
  • 150 g usødet kakaopulver
  • 1/2 tsk salt
  • 500 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk instant kaffe (kan undlades)
  • 6 stk æg

Hvid chokoladecreme og jordbær

  • 200 g hvid chokolade
  • 200 g smør (blødt ved stuetemperatur )
  • 300 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 2,5 dl piskefløde
  • 15 stk jordbær, halveret
  1. Tænd ovnen på 180 grader

  2. Smelt smørret i en gryde

  3. I en skål blandes salt, hk chokolade, 100 g rå kakaopulver og kaffe. Hæld den varme smør ned i røreskålen, vent ca. 30 sek og rør rundt indtil massen bliver blank og chokoladen er smeltet

  4. Kom sukker og vanillesukker i en røreskål og tilføj nu æggene et af gangen og pisk rigtig godt. Du skal piske i ca 5 min – så æggemassen bliver meget lys og luftig (det har betydning for kagens konsistens)

  5. Imens du fortsat pisker tilsætter du chokolademassen i en tynd stråle, lidt efter lidt. Vend til slut mel og 50 g kakaopulver i dejen med en dejskraber forsigtigt- så du ikke får slået for meget af luften ud

  6. Hæld dejen i en bagepapirbeklædt smurt springform. Bag i ovnen i ca 35 min

  7. Tag ud til afkøling og lav cremen imens

Hvid chokoladecreme og bær

  1. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle af

  2. Pisk nu flormelis og smør lyst og luftigt

  3. Tilsæt den hvide chokolade i en stråle imens du pisker

  4. Tilsæt salt, vanillesukker og fløden undervejs. Når det hele er pisket sammen kommes cremen i en sprøjtepose med stjernetyl

  5. Pynt kagen med cremen og slut af med bær

Dessert
Brownie, chokolade, chokoladecreme, hvid chokolade, jordbær, Kage


brownie med hvid chokolade creme og jordbær



Brookie

En skøn svampet kage som er en blanding af browniedej og cookiedej. Jeg havde lavet den i anledningen af en venindes polterabend og den var heldigvis et hit.


Brookie

En skøn kombination af brownie og cookie i én kage

Brownie

  • 200 g mørk chokolade (grofthakket )
  • 200 g smør
  • 3 stk æg
  • 200 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 125 g mel
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 dl stærk kaffe

Cookie

  • 120 g smør
  • 80 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 1 stk æg
  • 200 g mel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g mørk chokolade (grofthakket)
  • 50 g hasselnødder (grofthakket )

Brownie

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft

  2. I et vandbad smeltes smør og chokolade (tag herefter af varmen)

  3. Pisk sukker, farin og æg luftigt sammen med elpisker

  4. Pisk chokolademassen sammen med æggemassen

  5. Bland mel og salt sammen i en skål. Vend det i dejen med en dejskraber eller ske

  6. Hæld til slut kaffen i

  7. Hældes i en form ca. 23×28 cm med bagepapir

  8. Lav nu cookie dejen

Cookie

  1. Smelt smørret og lad det køle lidt af

  2. Imens piske sukker, brun farin og æg sammen i en skål

  3. Hæld den kølede smør deri

  4. Bland mel, bagepulver og salt samme

  5. Hæld melet ned til det andet og pisk kort sammen

  6. Vend ca. halvdelen af nødder og chokolade i dejen og fordel i små klumper ovenpå brownie dejen

  7. Drys med den sidste halvdel af nødder og chokolade

  8. Bag midterst i ovnen i ca. 25 min

  9. Lad kagen køle af. Den er faktisk allerbedst (og mere hård) dagen efter.

Den er allerbedst dagen derpå, så chokoladen har tid til at blive lidt mere fast i det. 

bradepanne, Brownie, chokolade, cookies, Kage





Brownie cookies

Okay, de her cookies er seriøst vanedannende! De er dejlig sprøde udenpå og chewy indeni. Virkelig en blanding af cookie og brownie på samme tid. Så elsker du chokolade – så vil du elske disse.

De er nemme at lave og kan holde sig i 4-5 dage i lufttæt beholder (men jeg tvivler på, at de får lov at stå så længe). Jeg havde mine drenge på 4 år med i køkkenet.


Brownie cookies

De skønneste cookies, som forener det bedste fra brownies og cookies i én mundfuld

  • 200 g mørk chokolade (65-70 % kakao, hk groft)
  • 125 g usaltet smør (skåret i mindre stykker/tern)
  • 150 g rørsukker (lidt grovere mørk (se evt billeder nederst))
  • 100 g lys rørsukker (finere end den ovenfor)
  • 2 stk æg M/L
  • 130 g hvedemel
  • 3 spsk mørk kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk fint salt
  • Flagesalt til at drysse på toppen
  1. Klargør 2 bageplader med bagepapir
  2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  3. I en skål blandes mel, salt, bagepulver og kakaopulver
  4. Kom smør og chokolade i en glasskål eller lign som kan tåle varme (vandbad). Fyld en lille gryde med vand og stil skålen ovenpå. Få vandet til at koge og rør nu i chokoladen og smøret til det er smeltet. Tag af varmen.
  5. I en røremaskine kommes æg og begge slags sukker. Piskes i 5 min.
  6. Tilføj chokolademassen i æggemassen og pisk i ca 1 minut
  7. Pisk nu melblandingen deri, kun ganske kort, til det er blevet blandet sammen
  8. Brug en ske eller isske til at fordele 5 kugler af dej, på hver bradepande (og husk godt med mellemrum!)
  9. Drys med flagesalt
  10. Bages midterst i ovnen i 13 min
  11. De er meget bløde, når de kommer ud, så lad dem blive på bagepladen og køle af i min 30 min
  12. Når de er helt kolde, kommes de i lufttæt beholder og kan holde sig i 4-5 dage
Dessert
Amerikansk
Brownie, chokolade, cookies





Islagkage med brownie, passionsfrugtis og kokos

Islagkagen består af 3 lag, men du kan sagtens nøjes med brownie og isen (hvis du vil spare lidt tid).

Nederste lag er en kraftig svampet brownie. Midten beste af en frisk passionsfrugtis og til slut en nøddemarengs med ristet kokos.


Islagkage med brownie, passionsfrugtis og kokos

En virkelig lækker og frisk islagkage

  • springforme med diameter på 20 cm
  • Lagkageplast

Brownie

  • 150 g mørk chokolade (ca. 70% kakao)
  • 75 g smør
  • 3 stk æg
  • 150 g sukker
  • 1 knivspids salt

Passionsfrugtis

  • 6 stk passionsfrugter
  • Saft fra 1 citron
  • 100 g sukker
  • 1 stk vanillestang
  • 4 stk past. æggeblommer
  • 4 dl piskefløde

Nøddemarengs med kokosmel

  • 1,5 stk æggehvide
  • 75 g sukker
  • 60 g mandler
  • 2 spsk kokosmel
  • Lidt smør til at smøre formen

Brownie

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Beklæd springformen med bagepapir
  3. Hak chokoladen groft
  4. Smelt smørret i en gryde ved svag/middel varme, når det er smeltet kommes chokoladen i. Rør til chokoladen er smeltet og tag af varmen
  5. Pisk sukker og æg sammen i 1-2 min. I en anden skål
  6. Vend chokolademassen i æggemassen med en dejskraber
  7. Drys salt deri
  8. Hæld dejen i formen og bag i ovnen i ca. 20 min (den skal være fast, men også blød i midten)
  9. Afkøles på en rist
  10. Kom lagkageplast rundt i kanten

Passionsfrugtis

  1. Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud i en gryde
  2. Kom saften fra 1 citron samt 35 g sukker i gryden. Kog det hele ved svag varme indtil sukkeret er smeltet
  3. Kom passionsfrugtmassen igennem en si, så kernerne sies væk. Lad siruppen afkøle
  4. Pisk fløden til blødt flødeskum i en skål
  5. I en anden skål piskes æggeblommer, vanillekorn og 65 g sukker lyst og luftigt
  6. Vend den afkølede passionsfrugtsirup i æggemassen med en dejskraber og vend dernæst flødeskummet i ligeså stille
  7. Hæld i formen ovenpå den afkølede brownie og stil i fryseren (i min. 8 timer)

Nøddemarengs med kokos

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Pisk æggehviderne næsten stive og tilføj sukkeret lidt efter lidt. Marengs bliver blank og luftig
  3. Hak mandlerne i en minihakker til de er små, men ikke så meget at det er mandelmel
  4. Vend mandlerne i marengsen med en dejskraber
  5. Hæld i en smurt springform med bagepapir og drys med kokosmel
  6. Bages i ovnen i ca. 12-15 min
  7. Tag ud og afkøl
  8. Tag forsigtigt marengsen af og placer med kokos opad på islagkagen.
  9. Tages ud 5 min før servering
Dessert
Brownie, is, islagkage, kokosmælk, passionsfrugt





Skovbær sorbet

Det er faktisk ret simpelt at lave sin egen sorbet (jeg bruger dog ismaskine). Denne skovbær sorbet er super smuk i farven og dejlig frisk. Server den eks til en “tung” brownie, i en nøddekurv, med en tuille eller helt alene.


Skovbær sorbet

En læskende frisk sorbet

  • Ismaskine
  • 1 tsk vanille paste
  • 160 g sukker
  • 600 g frosne skovbær
  • 2 dl vand
  • 1/2 stk citron, saften derfra
  1. Kom vanille paste, sukker, bær og vand i en gryde
  2. Kog det op og lad koge i ca 3 min
  3. Tag gryden af varmen
  4. Si bær og saft fra hinanden
  5. Stil saften køligt og køl helt ned
  6. Når saften er kold, så hældes den i ismaskinen i ca 30 min, til den har softice konsistens
  7. Hæld i en form og stil på køl i min 2 timer
Dessert
Brownie, is, skovbær, sorbet


Skovbær sorbet