Smashed broccoli i airfryer

smashed broccoli i airfryer

Jeg elsker broccoli i alle afskygninger og nu skulle den populære trend ”smashed broccoli” testes I min air fryer. De her maste broccoli med sprød parmesan på og krydderier var virkelig lækre. De er super nemme at lave og også geniale, hvis du har en rest broccoli der skal bruges.


Smashed broccoli i airfryer

Skønt tilbehør og god måde at få grøntsager på

  • 1 stk broccoli
  • Olie
  • 30 g revet parmesan
  • Salt og peber
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk paprika
  1. Kog broccolien i en gryde med kogt saltet vand i 8-10 min og tag op og køl lidt af

  2. Skær broccolien ud i mindre buketter

  3. Kom bagepapir i airfryeren og placer broccolibuketter derpå, tag et glas og mos broccolien flad

  4. Fordel olie og krydderier på

  5. Bag I airfryeren i ca. 10 min til gyldne

Tilbehør
broccoli, grøntsager, parmesan


smashed airfryer broccoli
smashed broccoli i airfryer



Broccoli og cheddar suppe

broccoli cheddar suppe

”Den skal vi have opskriften på”, det var min nieces reaktion, da hun smagte suppen ude hos min søster. Hele familien fra 4 år og på var vilde med den.

Det er en meget simpel suppe, der er hurtig at lave, den er kødfri og budgetvenlig.


Broccoli cheddar suppe

Super nem og budgetvenlig suppe

  • 2 spsk olie
  • 3 stk gulerødder (skrællet og revet fint)
  • 1 stk broccoli (skyllet og skåret i små stykker inkl stokken)
  • 1 stk løg (skrællet og hakket fint)
  • 3 fed hvidløg (hk fint)
  • 4 spsk hvedemel
  • 1 tsk paprika
  • 3 terninger hønsebouillon
  • 1,7 liter vand
  • 1 dl piskefløde
  • 60 g revet cheddar
  • Salt og peber
  • evt. flute til servering
  1. I en sautépande eller gryde med olie steges løg, broccoli og gulerødder et par minutter. Krydr med salt og peber

  2. Tilsæt nu hvidløg, paprika og mel og rør svits yderligere 1 minuts tid

  3. Tilsæt nu hønsebouillon og vand og lad simre ca. 10 min

  4. Kom tilslut fløde og cheddar i og server straks (evt med flute til)

Suppe
broccoli, budgetvenlig, suppe


Kan man tilføje kød?

Det kan du godt, så vil jeg anbefale lidt sprød bacon på toppen eller kyllingetern/strimler i suppen

broccoli cheddar
broccoli cheddar suppe



Krydrede oksetern, grønt, bearnaise og fritter

Jeg fik en ide forleden. Da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg i en fastfood café. Vi solgte særligt én ting, såkaldt “pindebøf”. Det var oksekød der blev kort friturestegt og rullet i en spicy krydderiblanding. Man fik en pind med og kunne med pinden dyppe kødet i bearnaisen. Tilbehøret var pommes fritter, bearnaise og salat.
Opskriften var hemmelig, men jeg er kommet frem til en, som minder meget om.
En super nem og lækker ret. Pommes fritter kan evt erstattes af bagt kartoffel eller flute.


Krydrede oksetern, grønt og bearnaise

En lækker ret med ''rødder'' fra Struer

  • 600 g oksekød i tern (skåret ud eller ribeye du selv skære ud)
  • 3 spsk olie
  • 2 spsk smør
  • 3 fed hvidløgsfed (2 hk fint og 1 i skiver)
  • ca. 16 store cocktailtomater
  • 1 pakke Bimi ((også kaldet asparges broccoli))
  • Salt og peber
  • 1 bøtte bearnaise (ca. 300 g)
  • 800 g frosne pommes fritter

Krydderi blanding (til kødet)

  • 1 spsk sød paprika
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1,5 tsk salt
  • 1/4 tsk stødt peber
  • 1/2 tsk chilipulver (stødt eller flager)
  • 1 tsk løgpulver
  • 1,5 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk timian
  • 1/2 tsk oregano
  • 1 tsk brun farin
  1. Tænd ovnen på 190 g varmluft
  2. Skyl asparges broccolien og skær det nederste af stokken af. Halver de store af dem

  3. Kom asparges broccoli samt de skyllede tomater (gerne med stilk) i et ildfast fad
  4. Hæld en 1 spsk olie over, fordel hvidløgsskiverne og drys med salt og peber

  5. Steg i ovnen i ca 35 min
  6. Pommes fritterne steges også i ovn (efter anvisning på pakken)
  7. Bland alle ingredienserne til marinade sammen i en skål
  8. Vend kødet i krydderi blandingen, så den er godt dækket
  9. Varm en pande med 1 spsk olie godt op
  10. Steg 1/2 af kødet 2-3 min og tag af og gentag med det sidste kød
  11. Derefter skrues ned til middelvarme og kommes smør på panden sammen med de 2 hakkede fed hvidløg, når smøret er smeltet tages det af varmen
  12. Kom kødet på panden og vend i det varme smør
  13. Server straks med grøntsager, kold bearnaise og fritter
Hovedret
bearnaise, oksekød





Broccoli i ovn

En dejlig nem måde at lave broccoli på, hvor den stadig har bid og bliver med lidt sprød skorpe.

Kan også laves med blomkål, rodfrugter, græskar mm.


Broccoli i ovn

En nem og lækker måde at tilberede broccoli på, skønt som tilbehør

  • 1 stk broccoli
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Skær det nederste af stokken af og skyl broccolien
  3. Skær den i tynde skiver
  4. Fordel i en bradepande/ildfast fad (evt med bagepapir i)
  5. Fordel olien over og drys med salt og peber
  6. Bages i ovnen i 15-20 min
Tilbehør
broccoli





Broccolini salat med bagte tomater

En super simpel og mættende salat. Broccolini minder om broccoli, men har mere tynde stilke.
Den kaldes også aspargesbroccoli.


Broccolini salat med bagte tomater

En nem og lækker salat

  • 400 g frisk broccolini
  • 200 g cherrytomater
  • Olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 40 g cashewnødder
  • 40 g parmesanflager
  1. Skyl tomaterne og hæld lidt olie over. Skræl og skær hvidløget i skiver og kom i fadet. Bages i ovnen ved 180 grader i ca 10-15 min
  2. Rist nødderne på en tør pande til de er gyldne
  3. Skyl og steg broccolien i lidt olie på panden i ca 5 min. Drys med salt og peber
  4. Server broccolinien på et fad med de bagte tomater, drys med nødder og parmesanflager
Salat
broccoli, tomat





Dybstegt broccoli med aioli

Det var første gang, at jeg lavede det i forbindelse med en 60 års fødselsdags middag. Mine niecer på 10-11 år, var helt vilde med dem!


Dybstegt broccoli med aioli

Super lækre friturestegt broccoli

  • 1 stk broccoli
  • 1 liter solsikkeolie
  • 150 g hvedemel
  • 1/2-1 stk øl (på 33 cl)
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk chili/ harissa eller lignende krydderi
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Aioli (eller anden mayo eller guacemole)
  1. Skyl og skær broccolien i små bukketer, med et lille stykke af stokken på
  2. Dup tør på viskestykke eller køkkenrulle
  3. Bland mel, salt, peber, paprika og chili sammen i en skål. Og hæld øl i lidt af gangen. Dejen skal være godt klistret
  4. Varm olien op i en gryde (test evt med en tandstik, om olien syder omkring den, når den kommer deri)
  5. Dyp broccolien i dejen (så den er helt dækket) og kom direkte ned i olien
  6. Varm i ca. 3 min, rør lidt rundt, så de bliver brune over det hele
  7. Tag op med en hulsi og lig på kølnerulle, så det værste fedt suges op
  8. Server lune med aioli (anden mayo eller guacemole)
Snack
broccoli, dybstegt, friture, tapas





Broccolisalat med citrusolie

Det her er en nem og frisk salat – som vil komplimentere det meste mad. Du skal kan bruge 6 ingredienser, så den er super simpel og hurtig at lave.


Broccolisalat med citrusolie

En dejlig og lidt anderledes broccolisalat

  • 1 stk broccoli
  • 20 g pinjekerner
  • 60 g blød feta (jeg bruger PUCK)
  • Saft fra 2 lime
  • 1,5 spsk smagsneutral olie
  • 2 tsk flydende honning
  1. Skyl broccoli og skær i mindre buketter
  2. Rist pinjekernerne på en varm pande (obs at vende dem, så de ikke brænder på)
  3. Bland olie, limesaft og honning sammen og hæld den over broccolien
  4. Smuldr fetaen over og drys med pinjekernerne
Salat
broccoli, citron, feta, frugtssalat, pinjekerner





Broccolisalat med bacon og rødløg

En klassiker af en salat. Den er super lækker både til buffet, grillmad og lign. 

 


Broccolisalat med bacon og rødløg

En skøn klassisk broccolisalat

  • 1 stk broccoli
  • 2 dl creme fraiche 5 %
  • 2 tsk rødvinseddike
  • 1 spsk. sukker
  • 4 skiver bacon (stegt og brækket i små stykker)
  • 1 stk rødløg
  • 2 spsk. solsikkerkerne/græskarkerner eller lign.
  • evt. rosiner
  1. Bland creme fraiche, rødvinseddike og sukker sammen til en dressing
  2. Skær rødløgene i små tern
  3. Skyl og skær broccolien i små buketter
  4. Kom broccolien i en skål og hæld dressingen over
  5. Kom til slut kerner, rødløg og bacon i (gem evt. lidt bacon, som drysses på toppen)
Salat
bacon, broccoli, broccolisalat, salat


broccoli salat