Græsk inspireret bowl med kødboller

græsk inspireret bowl med kyllingkødboller

Herhjemme er hele familien vilde med kødboller, så det får vi en del i alle mulige afskygninger. Denne her bowl er super nem at lave og du kan varierer det grønne efter ønsker eller hvad du lige har liggende. Kyllingekødbollerne er super saftige pga. squashen og cremede pga. fetaen. En skøn hverdagsret som kan laves på bare 30 min.


Græsk inspireret bowl med kødboller

En skøn bowl med ris, grønt, dressing og kødboller

Kødboller

  • 500 g hk kyllingekød
  • 1 stk squash (revet fint)
  • 1 dl panko
  • 1 dl PUCK feta (smuldret )
  • 1 stk løg (hk fint )
  • 1 tsk citronskal (Øko)
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • Frisk dild

Øvrige

  • 200 ml græsk yoghurt/creme fraiche
  • 2 fed hvidløg (hk fint )
  • 1 stk agurk (skåret i tern)
  • 2 stk avokado (skåret i tern )
  • Frisk dild
  • 4 dl ris
  • salt og peber
  1. Kog risen som angivet på pakken

  2. Bland ingredienserne til kødboller sammen og lad trække på køl i 5 min

  3. Bland yoghurt/creme fraiche sammen med hvidløg i en skål. Smag til med salt og peber.

  4. Form kødet til 24 små kødboller og steg i fedtstof på panden til gennemstegt og tag af

  5. Imens vendes dild, avokado og agurk sammen i en skål

  6. Server det hele sammen i en skål

Hovedret
feta, kødboller, kylling, ris


græsk inspireret bowl med kyllingkødboller
græsk inspireret bowl med kyllingkødboller
græsk inspireret bowl med kyllingkødboller



Kæmpe isterning – hack

Lav en kæmpe stor isterning til større fester og arrangementer. Den store isterning holder længe i en bowl, drinksbeholder og lignende – dermed sikrer du dig en kold drink længe og at den ikke udvandes.

Alt du skal bruge er en brugt mælkekarton og evt lidt pynt.


Kæmpe isterning

Genialt til større fester og arrangementer

  • tom mælkekarton
  • 1 l vand
  • evt. citron, mynte, agurk, spiselige blomster eller lignende til pynt i isterning
  1. Skyl den tomme mælkekarton godt

  2. Kom evt pynt i kartonen og fyld den med vand (kog evt. vandet et par gange, det skulle gøre isterningen mere gennemsigtig/klar)

  3. Frys 1 døgn og klip kartonen i stykker, så isterningen kan tages ud

Drinks
bowl, børnefødselsdag, drikkevarer, drinks, fest, havefest, isterninger, konfirmation, saft





Drinks ”Små sure hindbær”

små sure drinks til mange

Det her er en super nem opskrift på en drinksbowl. Og kan du finde Små sure på tilbud, så er det ogås en meget budgetvenlig drink. Kan laves på bare 5 minutter, så du kan hygge med dine gæster.

Perfekt cocktail til studentergilde, sommerfest og lign


Drink: Små sure hindbær

Nem og billig velkomstdrink

  • 400 ml Små sure hindbær
  • 1,5 liter rød sodavand
  • 1 stk øko citron (skåret i skiver )
  • 10 stk jordbær (skåret i skiver )
  • Isterninger
  1. Kom det hele i en skål og pres evt lidt af citronsaften ud i drinken

Du kan også lave med appelsinjuice/ananas sodavand og små sure junglefruits 

Drinks
bowl, drinks, fest, hindbær, jordbær, sommerfest, studentergilde, syrlig





Krydrede laksetern

Krydret laksetern airfryer

Denne ret er rigtig god, især hvis du øsnker at spise mere fisk. Lakseternene er lækre og nemme at lave. Jeg vil foreslå at du spiser den i pitabrød, tortilla eller i en bowl med grøntsager, ris og chilimayo.

Det er sundt at spise fisk, at det er en lækker måde at tilberede laksen på.

Kan laves i airfryer også ved 180 grader i 8-10 min.


Krydrede laksetern

Lækker og super mør laks

  • 600 g laks (gerne en lakseside)
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk timian
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 spsk sesamolie (kan undlades )
  • 1 tsk flydende honning
  1. Skær skindet af laksen og skær i tern æå ca 1,5x 1,5 cm.

  2. Vend alle krydderier, olie og honning sammen med laksen i en skål

  3. Steges på panden i et par minutter pr side

Hovedret
bowl, fisk, laks, lakseside





Asiatisk svinemørbrad med kokosris og grønt

Det er flere år siden, at jeg sidst lavede kokosris. Og det er da en stor fejl, så dejligt jeg lige så et billede og blev mindet om det igen. Kokosris har en dejlig mild kokossmag og gør risene super cremede (så man ikke behøver sovs).
Jeg er dårlig til at bruge svinemørbrad, da det er en nem og billig udskæring. Den er marinerede i asiatiske ingredienser.


Asiatisk svinemørbrad med kokosris og grønt

En virkelig lækker ret med fuld smæk på smagene og de mest cremede ris

  • 4 dl ris (jasmin eller basmati)
  • 400 ml kokosmælk
  • 5 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 tsk salt
  • 1 stk svinemørbrad (afpudser for sener (ca. 600 g))
  • 1 spsk olivenolie

Marinade

  • 1 spsk sambal oelek
  • 2 spsk lys rørsukker
  • 1 spsk fintrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg (skrællet og revet fint)
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk sesamolie
  • Frisk koriander til servering

Grønt

  • 1 stk avokado (skåret i små tern)
  • 12 stk cherrytomater (i kvarte)
  • 1/2 stk agurk (skåret i små tern)
  1. Kom evt mørbraden i fryseren i 30-45 min (så kan det være nemmere at skære tynde skiver, men er ikke en nødvendighed)
  2. Bland ingredienserne til marinaden i en skål
  3. Skær mørbraden i tynde skiver og lad det trække i marinaden i min. 10 min
  4. Imens sættes ris over. Kom ris, vand, bouillon, kokosmælk og salt i en gryde. Lad det lige op og lad simre under låg i ca 10-12 min.
  5. Skær grøntsagerne ud og bland sammen i en skål
  6. Kom olie på en brandvarm pande. Steg den marinerede mørbrad af 3 omgange. Lad den stege ca 1 min pr side, så den får en god stegeflade
  7. Stil fra på en tallerken
  8. Server den cremede kokosris, kød, grønt og frisk koriander
Hovedret
Thailandsk
asiatisk, kokosmælk, Svinemørbrad