Friterede ‘djævleæg” (deviled eggs)

friterede djævleæg 6 - devilled eggs

Friterede ‘djævleæg’ kaldes også deviled eggs består af kogte æg, hvor hviden paneres og frituresteges samt fyldes med en lækker creme lavet af de kogte æggeblommer. Udover at være super dekorative, så smager de virkelig skønt med det sprøde og det bløde i midten.

De kan ikke laves i god tid, da den sprøde fritering vil blive blød. Så hvis du har brug for at lave det i god tid til eks påskefrokost, så spring panering og fritering over og brug det kogte æg med æggeblomme mix i dvs. et klassisk djævleæg.

Hvis du ikke ønsker at friterer i olie, så kan du også komme de panerede æg i en airfryer og blot spray med lidt olie i stedet for.

Friterede ‘djævleæg’ (deviled eggs)- hvad kan de serveres til?

Friterede djævleæg (devilled eggs)er et oplagt valgt til påskebordet, men fungerer også godt snack, tapas og lignenede. Du kan også vælge at serverer sammen med røget laks eller rejer til á la Fiskefad med kold lakseside rejer og skaldyrsdressing


Friterede djævleæg (deviled eggs)

Dekorative og lækre æg

  • 6 stk æg (kogt)
  • 2 dl panko
  • 1 dl kartoffelmel
  • 1/2 liter solsikkeolie

Æggefyld

  • Æggeblommer fra de kogte æg
  • 3 spsk mayo
  • 1 spsk creme fraiche
  • 1/4 tsk løgpulver
  • 1 tsk chilisovs
  • salt og peber
  • Evt. purløg og bacon til servering 
  1.  Kog æggene, køl af, pil dem og halver dem

  2. Fjern blommen og kom den i en skål til æggefyldet 

  3. Paner de halve æg. Vend først i kartoffelmel, så æg og tilslut i panko rasp

  4. Steg gyldne i olie i en pande

  5. I skålen med de kogte æggeblommer kommes de øvrige ingredienser til æggefyld i 

  6. Kom fyldet i de friterede æg og server med purløg og bacon på toppen 

frokost
æg, friteret, påske, påskefrokost, snack


friterede djævleæg 6 - devilled eggs



Omelet med rispapir, skinke og grønt

Denne her omelet er virkelig nem at lave og smager rigtig godt. Du kan varierer fyldet alt efter favorit eller hvad du har liggende i grøntsagsskuffen. Jeg lavede en med skinke, ost og peberfrugt. Hvis du ønsker noget smæk på smagen, så top den gerne med chilimayo. Du kan også sagtens komme en håndfuld frisk salat på toppen for endnu mere grønt. En virkelig lækker ret til morgenmad, frokost eller hurtig aftensmad.


Omelet med rispapir, skinke og grønt

Lækker morgenmad, frokost eller hurtig aftensmad

  • Olie
  • 2 stk æg
  • 1/2 tsk salt
  • friskværnet peber
  • 15 g revet ost
  • 1 stk stor skive skinke (skåret i strimler )
  • 1/4 stk rød peberfrugt (skåret i små tern)
  • 2 stk rispapir
  • evt. chilimayo og sesamfrø til servering
  1. I en skål piskes æg sammen med salt, ost, skinke og peberfrugt

  2. Kom olie på en middelvarm pande og kom 1 stykke rispapir på

  3. Fordel hurtigt æggemassen på rispapiret (så det ikke krymper sammen)

  4. Skyl nu et rispapir mere under vandhanen, kom det ovenpå ægget i panden og tryk godt ned på æggemassen 

  5. Lad det stege nogle minutter, når ægget er begyndt at blive mere fast, så vendes hele omeletten rundt på panden med en paletkniv.

  6. Server evt. med chilimayo og sesam





Stegt ris med æg og grønt

stegt ris

En dejlig kødfri ret, som smager skønt. Brug gerne en rest kolde ris. Bryder du dig ikke om ananas, så erstat blot med en ekstra grøntsag.


Stegte ris med æg og grønt

En lækker budgetvenlig ret

  • 1/2 dl olie
  • 6 stk æg (sammenpisket )
  • 1 lille ds majs
  • 1 stk peberfrugt (skåret i små tern )
  • 2 gulerødder skrællet og skåret i små tern
  • 400 g kolde kogte ris
  • 1/4 stk ananas (skåret i mindre tern )
  • 3 spsk soya
  • Evt chilimayo til servering
  1. Kom olie i en høj pande og steg æggene deri i ca 1 min og begyndt at røre rundt

  2. Skrab ægget til side og kom alle grøntsager i et par minutter

  3. Tilsæt ananas og ris. Smag til med soya og server

Hovedret
ananas, æg, ris, soya





Pastasalat med tun, bagte tomater og olie/eddike dressing

Denne her salat er kandidat til at blive en sommer favorit. Den er dejlig frisk med bl.a. sur/sød dressing, søde bagte tomater og tun. Man kunne sagtens tilføje rejer.

Jeg vidste at drengene ikke ville være begejstrede for dressingen og at det blev blandet sammen. Så til dem rørte jeg pastaen med tun og mayonnaise.
Tager ca 30 minutter.


Pastasalat med tun, bagte tomater og olie/eddike dressing

En skøn frisk salat som er perfekt til forår/sommer.

  • 500 g pasta (spiraler eller lign)
  • 2 ds tun i vand
  • 4 æg
  • 1 stor håndfuld frisk rucola (skyllet)
  • 300 g cherrytomater
  • 2 fed hvidløg (hk groft)
  • 2 spsk olie
  • salt og peber
  • evt frisk dild

Dressing

  • 0,5 dl olivenolie
  • 1,5 spsk hvid balsamico
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk sukker
  • salt og peber
  1. Tænd ovnen på 225 grader varmluft
  2. Skyl tomaterne og læg i et ildfast fad. Hæld olie over, kom hvidløg og salt og peber deri
  3. Bages i ovnen i ca 25- 30 min
  4. Imens koges pastaen, efter anvisning fra posen, i letsaltet vand. Hæld vandet fra (skyl evt kort med kold vand, så klistrer de ikke sammen)
  5. Kog også æggene i 10 min
  6. Hæld vandet fra tunen
  7. I en skål blandes ingredienserne til dressing og smages til med salt og peber
  8. Når pastaen er afkølet vendes den med dressingen, tun, rucola, de bagte tomater (og gerne olien og hvidløg fra fadet) og evt dild
  9. Pil æggene og skær i både. Anret på salaten og server
Salat
pasta, pastasalat, salat, sommer, tun





Æggekage med kylling og hytteost

Her får du en super nem æggekage, som hurtigt blandes sammen og bages i ovnen. Den er fyldt med proteiner i form af æg, kylling og hytteost.

Server den gerne med en god salat (eks https://madmusen.dk/2021/08/05/tomatsalat-med-pesto/ og rugbrød/flute.

Smager også skønt kold og kan derfor også bruges til madpakken.


Æggekage med kylling og hytteost

En super nem æggekage som blot blandes sammen og bages i ovnen

  • 6 æg
  • 250 g hytteost
  • 3 spsk hvedemel
  • 150 g kyllingetern
  • 60 g revet ost (gerne cheddar eller emmenthaler, som har mere smag end alm revet ost)
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Evt frisk purløg
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Smør et ildfast fad på ca 18×24 cm
  3. I en skål piskes alle ingredienserne (pånær purløg) kort sammen
  4. Hæld blandingen i fadet og bag i ovnen i ca 35 min
  5. Tag evt tandstik i og sikr at der ikke hænger æggemasse på (så ved du den er færdig)
  6. Skær i 4 store stykker og server evt med lidt purløg, salat brød
Hovedret





Påskeboller

De her boller er super søde og ideelle til påske. Det er en “alm” bolledej. Så du kan enten servere dem med smør eller evt lave en glasur og komme på.


Påskeboller

Lækre og dekorative boller med små marcipan påskeæg

  • 1 spsk olie
  • 25 g smeltet smør
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 stk æg
  • 1,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • ca.250 g mel
  • 8 stk store marcipanæg
  • evt lidt mælk eller et æg til pensling
  1. Smelt smørret i en gryde og kom i en skål (røremaskine) med lunkent vand
  2. Smuldr gæret deri, når det er lunkent(det er vigtigt at det kun er lunkent, da for høj varme kan “dræbe” gærens funktion)
  3. Tilføj nu olie, salt, sukker og æg
  4. Kom mel i lidt af gangen indtil dejen er glat og smidig. Æltes i min 5 min
  5. Lad hæve under viskestykke i ca. 30 min
  6. Tænd nu ovnen på 180 grader
  7. Ælt dejen igen og del i 8 kugler
  8. Halver kuglerne og rul dem aflange (som pølser)
  9. Sno de 2 pølser rundt om hinanden og form som en bolle – se evt billederne nedenfor
  10. Lad hæve igen i 30 min under viskestykke
  11. Pensl evt. med æg eller mælk og bag midterst i ovnen i 10-12 min
  12. Tages ud når de er gyldne og afkøles på rist
  13. Pyntes med et æg
bagværk, boller, påske


påskeboller



Omelet med laks og spinat

Selvom jeg elsker æg, så kan det tælles på 1 hånd hvor mange gange jeg har haft lavet omelet. Da jeg har fået en ny pande, ville jeg lave en lækker omelet med laks og spinat. Omelet kan være så alsidig og er en god “tøm køleskabet “ ret. Overvejer andre versioner som eks skinke/ost, kartoffel/chorizo, hakket oksekød/squash osv.


Omelet med laks og spinat

En super lækker omelet som kan serveres med grønt og rugbrød

  • 5 stk æg
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1/2 dl mælk
  • 100 g røget laks
  • 75 g frisk spinat
  • 6 stk cherrytomater
  • 40 g ost (jeg brugte emmenthaler. Men ellers kunne cheddar eller parmesan være alternativer)
  • 1 spsk fedtstof
  • Frisk purløg
  • 2 skiver rugbrød
  1. Tag en skål og pisk æg, salt, peber og mælk sammen
  2. Skær laksen i små stykker
  3. Skyl og skær tomaterne i små skiver
  4. Riv eller skær osten ud i små tern
  5. Skyl spinaten og damp den i en gryde med en lille smule vand, indtil den falder sammen. Hæld vandet fra.
  6. Smelt fedtstof på en pande (har du en pande der kan komme i ovnen, så brug den)
  7. Hæld æggemassen på og fordel laks, tomat, ost og spinat derpå
  8. Steg ved middelvarme i 5 min
  9. Kom et låg på panden (stil alternativt i ovnen) i ca 20-25 min ved mideelvarme til æggen er fast
  10. Server med frisk purløg og ristet rugbrød
Hovedret
æg, æggekage, laks, omelet, spinat





Proteinvafler med spinat

Lækre grønne vafler (også kaldet Hulk vafler herhjemme).


Proteinvafler med spinat

Skønne grønne vafler med spinat (også kaldet Hulk vafler herhjemme)

  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk groft revet parmesan
  • 6 stk æg
  • 2 dl hytteost
  • 2 dl mel
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber
  1. Skyl spinaten og kom den i en skål
  2. Tilføj nu mælk, æg og hytteost og blend med en stavblender til en grøn masse
  3. Tilføj den revede parmesan, mel, salt og peber.
  4. Varm vaffeljernet op og steg dem en af gangen.

Servér med topping efter eget ønske. Jeg serverede dem med pulled chicken, diverse grønt og dressing. Man kunne også lave hk oksekød med krydderi, tunmousse/laks og rejer med asparges. Kun fantasien sætter grænser.

Hovedret
grønne, spinat, vaffel, vafler