Seneste opskrifter

Dessert, Gæstemad

Hjemmelavet vanilleis, rabarbergele, saltkaramelganache og knust kiks med lakrids

Jeg har brugt lang tid på at udtænke den her dessert, som jeg lavede til en forsinket julefrokost med 3 gode veninder. Jeg kan godt selv synes dessert bliver for sød, så det var vigtigt for mig at der var noget syre og også forskellige konsistenser samt en flot præsentation. Karamel kan godt drille en del, men det lykkedes mig efter et par forsøg – så giv ikke op, hvis det ikke lykkedes første gang.