Okse ragout

En super lækker gryderet med det møreste kød. Jeg servede med brede pasta, men du kan også servere ris eller kartoffelmos til.


Okse ragout

En meget smagfuld gryderet med mørt oksekød

  • 800 g Oksespidsbryst
  • Salt og peber
  • 4 spsk Smør eller olie til stegning
  • 1 stk løg (hk fint )
  • 1 fed hvidløg (hk groft )
  • 2 stk gulerødder (skrællet og skåret i tern )
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1 ds tomatpuré
  • 0,5 liter flydende oksebouillon
  • 1,5 dl rødvin (jeg brugte en forholdvis billig Cabernet Savignon)
  • 1 spsk mørk balsamico
  • 4 stilke frisk rosmarin
  • Evt pasta, ris eller kartoffelmos til servering
  1. Skær kødet ud i 4 store stykker. Krydr med salt og peber. Brunes af ved høj varme i 2 spsk olie/smør i en stor gryde i et par minutter

  2. Tag kødet op.

  3. I 2 spsk smør/olie ved middelvarme steges hvidløg, løg, gulerødder og rosmarin i 3 min.

  4. Kom kødet tilbage og tilsæt derudover bouillon, rødvin, puré og dåsetomat

  5. Lad simre under låg i 3 timer til kødet er mørt og kan trækkes fra hinanden

  6. Tag evt kødet op, trevl i mindre stykker og kom tilbage i gryden

  7. Smag til med salt, peber og balsamico

  8. Vend evt rundt i pasta eller server med ris eller kartoffelmos

Hovedret
gæstemad, gryderet, oksekød, oksespidsbryst, simreret, steg





Vintergryde

En lækkert gryderet med oksekød, grøntsager og fløde. Lad den simre nogle timer og få det lækreste møre kød. Server gerne med ris eller kartoffelmos. Og en frisk salat. Du kan evt tilføje bacontern, perleløg mm.


Vintergryde

En skøn gryderet, som er perfekt til efterår og vinter.

  • 600 g oksekød (oksetykkam, oksebov eller okseyderlår)
  • 2 spsk smør
  • 1 glas champignon, drænet
  • 1 stk løg, hk fint
  • 1 stk rød peberfrugt (Skåret i tern)
  • 1 fed hvidløg, hk fint
  • 3 spsk flydende kalvefond
  • 3 tsk sød paprika
  • 2 spsk tomatpuré
  • 350 g passata (purerede tomater)
  • 5 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Evt. kulør og jævner
  1. Skær kødet i strimler eller tern på ca 2×2 cm. Krydr med salt og peber.

  2. Smelt 1 spsk smør i en gryde og steg kødet af 2 omgange. Det skal blot brunes af på siderne i et par minutter. Tag derefter op.

  3. Smelt 1 spsk smør i gryden og svits løg og champignon ved middelvarme i ca 5 min.

  4. Svits hvidløg og paprika med 1 minuts tid.

  5. Tilsæt fløde, tomat passata, tomatpuré, kød og fond deri. Lad simre i ca 1,5 -2 timer til kødet er mørt, smag undervejs da tiden kan variere af kødet og størrelse.

  6. 10 min før servering tilføjes peberfrugten. Smag til med salt og peber. Tilføj evt kulør.

Jeg serverede med ris og en nem salat. Ris kunne også erstattes af kartoffelmos. 

Hovedret
dansk
fløde, gryderet, oksekød, simremad





Simreret med okse, tikka masala og kokosmælk

Når det blæser, regner og er koldt udenfor – findes der så noget bedre end simremad. Mad der bare har stået og passet sig selv, med det saftigste kød og propfyldt med smag. Nej vel?!

Denne ret er smagfuld med tikka masala som bærende krydderblanding sammen med skønne møre oksekødstern og cremet kokosmælk.

Kan også laves simre i stegeso (fremfor gryde) i ovnen ved 160 grader varmluft i ca. 5 timer.


Simreret med okse, tikka masala og kokosmælk

Denne ret er smagfuld med tikka masala som bærende krydderblanding sammen med skønne møre oksekødstern og cremet kokosmælk.

  • 3 spsk smør
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 2 spsk tikka masala krydderi (købte i menu)
  • 1 kg oksegrydesteg (af tykkam, skåret i store tern)
  • 1 ds hakket tomat
  • 250 ml grøntsagsbouillon
  • 250 ml kokosmælk
  • 2 stk gulerødder
  • 1-2 spsk majsstivelse
  • Smages til med salt (peber og sukker)
  • Ris (naanbrød og evt frisk basilikum til servering)
  1. Varm 1 spsk smør i en gryde og brun 1/2 af kødet af i ca 3-4 min. Tag op
  2. Varm det resterende kød i 1 spsk smør og tag op
  3. Varm 1 spsk smør og steg ingefæren i 1 min
  4. Tilføj tikka masala og steg yderligere i 1 min
  5. Kom ds tomat, bouillon og kød i gryden
  6. Lad simre i 3-4 timer , indtil kødet er godt mørt
  7. Med ca. 1 time tilbage tilføjes gulerødderne
  8. Kog risene og lun brødene
  9. Ca 10 min før servering tilføjes majsstivelse/jævner og kokosmælk
  10. Smages til med salt, peber og sukker
  11. Drys evt frisk basilikum over
Hovedret
gryderet, kokosmælk, oksekød, simreret





Enebærgryde

Jeg er vild med enebærgryde og har fået det en del gange på min fødselsdag. Det er ikke en af de sunde retter, den består primært af fløde og kød. Måske er det derfor at det smager så lækkert 🙂

 


Enebærgryde

Det her er en ret jeg ofte bestilte på min fødselsdag da jeg var mindre – den smager nemlig mega godt

  • 800 g svinekød (jeg købte noget i tynde strimler)
  • 1 stk løg
  • 15 stk enebær
  • 1/2 liter flødefraiche (alternativt 1/2 liter piskefløde og 2 spsk. creme fraiche 18 %)
  • 1 håndfuld frisk timian
  • Evt. jævner/maizena
  • 3 tsk sovsekulør
  • 2 spsk. smør
  • Salt og peber
  1. Pil og hak løget fint.
  2. Knus enebær i en morter.
  3. Hak den friske timian fint.
  4. Kom 1 spsk. smør i en gryde. Steg kødet af 2-3 omgange, så det steger og ikke koger (kom det stegte kød op i en skål imens du steger resten). Når alt er stegt kommes det tilbage i gryden sammen med løgene og 1 spsk. smør mere.
  5. Skru blusset ned på svag varme og tilsæt fløde, enebær, timian. Lad retten simre i 30 min. Smag til med salt og peber. Kom kulør i og du kan evt. jævne sovsen.

Serveres med ris eller kartoffelmos. Jeg kogte også nogle aspargesbroccoli, så der var lidt grøntsager til. Man kunne også servere en salat.

Hovedret
enebær, fløde, gryderet, simreret, svinekød


enebærgryde



Osso buco

Det her er en ret som minder mig om min barndom. Jeg er ikke så god til at lave simremad, men det bliver stort set altid et hit. Så jeg besluttede mig for at prøve at lave en portion osso buco til fredag aften. Og hold nu op, hvor er det altså lækkert især fordi kødet falder fra benet og er enormt mørt.

Jeg havde ugen før forsøgt at købe kalveskank ved slagteren, men kunne kun få fat i frosne stykker. Jeg lod dem stå i ca. 3 timer ved stuetemperatur, så de var tøede op.


Osso buco

En lækker simreret, hvor du får det møreste kød

  • 4 stk kalveskanke (eller 1-2 mere, hvis du har meget kødglade gæster)
  • 2 spsk mel
  • 1 spsk vand
  • 2,5 spsk tomatpuré
  • 1/2 flaske hvidvin
  • 2 stk laurbærblade
  • 12 stk cherrytomater
  • 2 stk gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • 1 kvist frisk timian eller 2. tsk tørret
  • 2,5 spsk olie
  • 6 spsk. jævner (maizena)
  1. Hvis kødet er frossent, skal det tø op i ca. 3 timer
  2. Skær små snit yderst i fedtkanten (for at undgå at kødet krymper sammen og er sværere at stege)
  3. Kom mel og vand i en tallerken og vend kødet heri
  4. Steg kødet i en stor gryde i olien i ca. 2 min pr. side.
  5. Kom herefter salt, peber, hvidvin og tomatpuré ned i gryden. Skal simre i ca. 8 min.
  6. Vask cherrytomaterne og del evt. i 2 (jeg brugte dem hele, da de var lidt små)
  7. Tilsæt tomaterne i gryden.
  8. Kom laurbærblade i gryden og hæld vand i lige indtil kødet er dækket. Skal simre i 1 time.
  9. Skræl gulerødderne, pil løget og hvidløget og hak det hele groft.
  10. Når det i gryden har simret i 1 time tilføres gulerødder, løg og hvidløg og det simre herefter i min. 1 time mere. Gør bestemt ikke noget hvis det simre i 2 timer mere.
  11. Kort før servering tilføres timian og jævner.
  12. Servér evt. med ris eller kartoffelmos

Server med ris eller en kartoffelmos.

Til kartoffelmos brugte jeg 5 bagekartofler, skrællet og delt i 3. Koges i letsaltet vand til du kan stikke en gaffel i. Tag gryden af og hæld vandet fra. Blend med stavblender og kom 30 g smør i og ca.1/2-1 dl mælk. Smag til med salt og peber.

Hovedret
gryderet, kartoffelmos, oksekød, osso buco, ris, simreret, vinter


osso buco