Kajkager

Min niece er helt vildt med at bage og vil være bager, når hun bliver stor. Jeg har tit bagt med hende og i dag havde vi ’store bagedag’ og hun endte med at lave en lille kagebutik, de andre kunne komme og købe hendes kager i. Vi lavede kaikager og muffin med forskellig topping.
Det her er super genialt at lave med børn og min niece er kun 5 år og kunne nemt være med inde over hele bage processen.


Kajkager

En klassisk kajkage, som du kender fra bageren. Du kan også lave kyllinger i gul eller andre dyr

  • 3 stk lagkagebunde (4 cirkler af hver)
  • 6 tsk. jordbærmarmelade
  • 250 g smør
  • 300 g flormelis
  • 3 spsk. koncentreret jordbærsaft
  • 3 tsk. limesaft
  • 400 g marcipan
  • 1 tsk. rød frugtfarve
  • 1 tsk. grøn frugtfarve
  • 4 spsk. flormelis
  • 25 g mørk chokolade eller chokolade frosting
  1. Tag smørret ud og lad det blive blødt.
  2. Udstik lagkagebunden i cirkler af 8 cm (jeg brugte en bage ring. Ellers kan et glas evt. bruges).
  3. Tag marmeladen og smør på halvdelen af lagkagecirklerne. Og lig en cirkel uden marmelade ovenpå.
  4. Find en skål og put det bløde smør, flormelis, rød farve og jordbærsaft derned. Pisk det til en luftig masse.
  5. Jordbærskummet puttes på lagkagecirklerne og laves med top (lidt a la en flødebolle form).
  6. De stilles på køl, så skummet bliver mere fast.
  7. Tag et lille stykke af marcipanen og rul 12 små kugler (til øjne).
  8. Imens tages det resterende marcipan og grøn farve i en skål og blandes med flormelis. Ælt farven godt ind i marcipanen.
  9. Tag et stykke bagepapir og rul marcipanen ud i et tyndt lag (bagepapiret forhindrer at marcipanen hænger fast på bordet).
  10. Brug bageringen/glasset du brugte til lagkagebundene og læg forsigtigt på det udrullede marcipan. Skær med en kniv et større omrids end bundene ( ca. 3 cm mere end ring/glas hele vejen rundt).
  11. Læg de grønne marcipanringe over de afkølede bunde m. jordbærskum og fold marcipanen ind under bunden.
  12. Nu mangler frøen bare sine øjne og mund.
  13. Munden skæres i et snit med en kniv.
  14. Øjnene laves enten med smeltet chokolade og bruges også som ‘lim’, så øjnene bliver siddende. Vi brugte noget chokolade frosting, da vi bagte cupcakes også – fungerede fint i stedet for chokolade.
  15. Min kærestes dom ”Det er de bedste kajkager, jeg nogensinde har fået
Dessert
Kage, kajkage, lagkage, marcipan





Hindbærsnitter

Jeg har aldrig selv kunne lide hindbærsnitter. Men min niece Chloé ville meget gerne bage nogen, så det gjorde vi selvfølgelig. Jeg nyder at hun hele tiden vil bage og at hun nyder det i fulde drag. Der bliver både sunget og gentaget ingredienser under bagningen. Og når man vil være bager, når man bliver stor, er det bare med at øve sig.
Snitterne består af en mørdej bund med syltetøj imellem og pynt.


Hindbærsnitter

Lækre hjemmelavede hindbærsnitter

  • 400 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 200 g smør
  • 1 stk æg (eller 2 æggeblommer)
  • 1/2 glas hindbær syltetøj
  • Hvid glasur (lavet af vand og flormelis)
  • Tivolikrymmel
  1. Tag en skål og put mel og flormelis heri.
  2. Skær smørret i mindre stykker og put ned i dejen.
  3. Du skal nu have ‘maseret’/’smuldret’ smørret med den tørre masse (mel og flormelis) så det bliver godt blandet sammen.
  4. Put afslutningsvis 1 æg derned og saml derefter dejen (vigtigt at den ikke ‘æltes’ for meget).
  5. Stil på køl i 30 min.
  6. Tænd ovnen på 180 grader.
  7. Dejen deles i 2 lige store stykker.
  8. De rulles ud på bagepapir på en bradepande (passer med at hvert stykke kan udrulles på hele bradepanden). OBS for at undgå at dejen sidder fast på kagerullen, kan du putte et stykke bagepapir ovenpå dejen og rulle på dette.
  9. Bag i ovnen i ca. 10 minutter.
  10. Tag ud og smør syltetøj på den ene dej, imens den er lun. Lig den anden dej ovenpå og skær i passende stykker.
  11. Når de er afkølet pyntes med hvid glasur og krymmel.
hindbær, hindbærsnitter, Kage, syltetøj





Glutenfri amerikanske pandekager

Jeg har altid været vild med pandekager. Jeg prøver at begrænse gluten, så derfor har jeg lavet disse glutenfri pandekager. Dem laver jeg når jeg skal forkæle mig selv i weekenden, med en lidt mere spændende morgenmad.


Amerikanske pandekager – glutenfri

Her får du opskriften på lækre luftige glutenfri amerikanske pandekager

  • 2,5 stk æggehvider (pasteuriserede (alm. kan også bruges))
  • 120 g hytteost
  • 2 stk æg
  • 1 tsk. Fiber Husk
  • 1 spsk. mandelmel
  • 1 tsk. kardemomme (kan undlades)
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. salt
  • Smør til stegning
  1. Pisk æggehviderne stive (så skålen kan vendes på hovedet).
  2. Find en minihakker og hal/blend hytteosten til en ensartet masse.
  3. Find en anden skål og bland hytteost med æg, mandelmel, bagepulver, kardemomme, vaniljesukker og salt.
  4. Vend massen i de stive æggehvider (ikke piske).
  5. Til sidst puttes Husk i massen.
  6. Smelt smør på panden og put ca. 3-4 klatter på ad gangen.
amerikanske pandekager, bagværk, brunch, glutenfri, morgenmad





Fastelavnsboller med remonce og chokolade

Jeg fik sådan lyst til at lave fastelavnsboller, var lang tid siden jeg havde lavet det sidst. Jeg er SÅ glad for resultatet. Godt det ikke er fastelavn endnu, så jeg har en undskyldning for snart at bage dem igen
Jeg er ikke så vild med flødeskum og gul creme – som de meget klassiske versioner, så jeg brugte remonce og chokolade i stedet for.

De kan hurtigt blive tørre, når de er bagt. Så hvis du laver dem før de skal serveres, kan du evt. fryse bollerne ned (adskilt på et skærebræt eller lign) og kom de ubagte boller i fryseren indtil de er hårde, så kan de pakkes tæt i nogle poser og bages nogle timer før servering, så de kan nå at afkøle og få glasur på.


Fastelavnsboller

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller – og disse er super snaskede og lækre

  • 25 g gær
  • 2 stk æg
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • 1,5 dl mælk
  • 5,5 dl hvedemel
  • 1 stk vanillestang (jeg brugte ca. 1 spsk. kværnet vanille fra dr.oetker)
  • 1/2 tsk. salt

Fyld, glasur og pynt

  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g blødt smør
  • 50 g mørk chokolade
  • 1,5 stk bæger past. æggehvider (ca. 2,2 æggehvide)
  • 3 dl flormelis
  • Forskellig pastafarve (jeg brugte grøn, lyserød og blå)
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 2 spsk. pistacienødder (hk fint)
  • 2 spsk. Tivoli drys
  1. Lun mælken i en gryde (den må ikke koge, er den for varm ødelægger den gærets funktion). Tag af blusset.
  2. Udblød gær i den lune mælk. Og dernæst smelt smørret i massen.
  3. Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål (mel, sukker, salt, vanillestang)
  4. Tilføj æggene i mælkemassen.
  5. Bland begge masser sammen til en dej, ælt den igennem og stil til hævning i 30 min.
  6. Imens de hæver hakkes chokoladen fint.
  7. Lav derefter remoncen – bland sukker og marcipan (ælt med hænderne), tilføj nu blødt smør og pisk det sammen med en elpisker.
  8. Rul den færdighævede dej tyndt ud til en firkant med en kagerulle. Skær dejen ud i 16 små firkanter.
  9. Kom en stor teske remonce i midten af hver firkant og kom lidt hakket chokolade ovenpå.
  10. Tag enderne ind og saml den på midten.
  11. Vend siden med samlingerne nedad mod bagepapiret, så bollerne holder sig lukket.
  12. Bag bollerne ved 180 grader i ca. 15 min.
  13. Afkøl på en bagerist.

Glasur

  1. Hvid glasur (som kan tilføres farve): 1,5 dl flormelis, 1/2 bæger past. æggehvide (svarer til 0,75) og evt 1 tsk. koldt vand (alt efter tykkelse)
  2. Kakao glasur : 1,5 dl flormelis, 1/2 bæger past. æggehvide (svarer til 0,75), 1-2 spsk. kakaopulver.
  3. Bland begge dele i hver deres skål og brug en spiseske til at røre rundt med
  4. Pynt med enten Tivoli drys eller hk pistacienødder inden glasuren tørrer
boller, chokolade, fastelavn, glasur, marcipan





Cupcakes med farverig topping

Disse cupcakes lavede jeg sammen med min niece. Jeg lagde frosting på og så pyntede hun alle kagerne. Vi endte med at dele cupcake dejen op, så vi både fik vanilje- og chokolade cupcakes. Derudover lavede vi frosting og delte denne i to, det blev til pink jordbær frosting og en med chokolade. Pyntet var kokos, friske blåbær, smarties, frysetørrede jordbær og stjernekrymmel. Det var super hyggeligt og de fleste børn elsker at være med i køkkenet og ikke mindst for lov til at slikke skålen ren for kagecreme.


Cupcakes med farverig topping

Super fine cupcakes, som børnen kan pynte ligesom de har lyst

  • 180 g sukker
  • 100 g blødt smør (ikke margarine)
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 stk æg
  • 2 dl mælk
  • 4 stykker mørk chokolade
  • 2 tsk. ren kakaopulver

Frosting

  • 100 g Philadelphia naturel
  • 50 g blødt smør
  • 75 g flormelis
  • 2 spsk. Nesquik kakao
  • 1 tsk. kakaopulver
  • Rød frugtfarve
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Find en skål og pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. (det er vigtigt at smørret ikke er for hårdt!- så må du lade det stå lidt)
  3. Derefter piskes æggene i, et af gangen. Rør imellem hvert æg.
  4. Tilsæt nu bagepulver, vaniljesukker og melet og rør rundt. Dejen bliver nu meget tyk.
  5. Tilsæt nu mælken. Konsistensen bliver mere blød nu, men skal ikke være for tynd.
  6. Kom dejen op i cupcakes forme (gerne dem i tyk kvalitet, så de holder bedre på dejen). Jeg havde en cupcakeform (den hjælper med at holde på det, men er ikke nødvendigt. Halvdelen vi lavede kom i formen og resten bare i de almindelige papirs forme).
  7. Bages i ovnen i 20 minutter.
  8. Tag kagerne ud og lad køle af på en bagerist. Det er vigtigt at de er afkølede inden de pyntes med frosting.

Frosting

  1. Bland smør, Philadelphia og flormelis sammen. Pisk gerne. Det skal blive en tyk smidig masse.
  2. Del den evt. op i 2 skåle
  3. I den ene skål tilføjes massen rød frugtfarve (Vær forsigtig, det farver meget. Mængden afhænger af hvilken farve du ønsker – så prøv dig frem).
  4. I den anden skål tilføjes Nesquik kakao og alm. kakaopulver.
  5. Pynt de afkølede cupcakes med frosting og derefter pynt med lige det du har eller har lyst til at putte på
børn, chokolade, chokoladeknapper, cupcakes, muffin, topping


 

cupcakes 2 cupcakes 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Cookies med chokolade og nødder

Var til en fest, hvor en havde medbragt nogle cookies. Fik selv lyst til at gå hjem og lave nogle – og de blev super gode. En nem opskrift, som kan pyntes med diverse og tilføjes smage som lakrids, forskellig chokolade (hvid,lys og mørk), skumfiduser, marcipan, apellesin/citron, smarties mm. Har lovet mine niecer at bage dem med dem snart.


Cookies med chokoade og nødder

Lækre sprøde cookies

  • 75 g smør
  • 100 g sukker
  • 1 stk æg
  • 50 g brun farin
  • 150 g mel
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 g chokolade (mørk, lys eller hvid)
  • 50 g mandler (du kan også bruge hasselnødder )
  • 12 stk smarties
  1. Først skal smørret stå ved stuetemperatur og blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 175 grader.
  3. Tag en skål og rør sukker og det bløde smør godt sammen.
  4. Derefter tilsættes ægget og farin.
  5. Bland de tørre ingredienser i en anden skål (dvs. mel, salt, natron og vaniljesukker).
  6. Vend de tørre ingredienser op i skålen med de våde ingredienser. Bland til en tyk, klistret dej.
  7. Hak nødder og chokolade og tilsæt i dejen.
  8. Du kan her dele dejen op og lave alle mulige variationer med skumfidus, smarties, tørret frugt mm.
  9. Lav små kugler af dejen og tryk lidt flad, på en bagepapirsbeklædt bageplade ELLR rul den til en pølse og skær skiver ud. (gem evt. dejen i køleskabet og bag lige før gæsterne kommer).
  10. Jeg pyntede med en smarties på hver cookie.
  11. Varmes øverst i ovnen i ca. 8 min.
  12. Vigtigt at kagerne kommer ud på en rist efterfølgende, for at kunne afkøle og blive sprøde.

Du kan fryse dejen, så det er nemt at tage op og bage. 

chokolade, cookies, Kage, nødder, småkage





Citronkage

Op til min fødselsdag, gik jeg og overvejede hvilken kage jeg skulle servere for mine gæster. Fik en sjov trang til at lave citronkage (for mig er det lidt bedstemoragtigt:)). Måske fordi jeg hurtigt kan få for meget af alt for søde kager.


Citronkage

En super lækker svampet kage med citron og marcipan

  • 150 g blødt smør
  • 100 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 3 stk æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 stk øko citron, skal og saften

Citronglasur

  • 400 g flormelis
  • 1,5 spsk. kogende vand (start med 1 og kom evt. mere i alt afhængig af hvor tyk du ønsker glasuren)
  • 20 g blødt smør
  • 1 stk citron, saftem derfra
  • evt. lidt øko citronskal til at rive oven på glasuren
  1. Rør det bløde smør og sukker godt sammen i en skål med piskeris
  2. Tilsæt derefter æggene. Tag et ad gangen og rør godt rundt efter hvert æg
  3. Skær marcipanen i små stykker/eller riv på et rivejern og rør det i dejen.
  4. Tag en si og sigt bagepulver + mel heri og put ned i dejen.
  5. Rør godt sammen til en ensformig dej.
  6. Tilsæt til sidst citronsaft og citronskal (OBS at du kun bruger det yderste af skallen, det hvide lag under skallen er meget bittert, og skal undgås).
  7. Find en rugbrødsform og beklæd med bagepapir.
  8. Hæld dejen i formen og bag i forvarmet ovn på 170 grader, midterst i 30 min.
  9. Afkøl kagen på en rist.
  10. Imens kagen afkøler, kan du lave glasuren.
  11. Hæld flormelis i en skål og tilsæt vand og smør. Rør godt sammen. Tilføj nu citronsaft. Puttes på kagen, når den er helt afkølet (ellers smelter glasuren). Pynt evt. med lidt revet økologisk citronskal på toppen.
citron, Kage, marcipan