Jordbærkage med moussekugler

Jeg tror ikke, at jeg kender nogen, som ikke kan lide jordbærkage. Den sprøde mørdejsbund, den cremede mazarinmasse og den friske mousse med jordbær og de friske jordbær på toppen er en helt perfekt kombination. Den ultimative sommerkage, hvis du spørger mig.

Hvis du skal lave moussekuglerne, skal du have en silkoneform hertil. Du kan også undlade kuglerne og blot lave et “fladt” lag mousse. Så du skal blot bruge en tærteform, aflang eller rund.


Jordbærkage med moussekugler

Ingen sommer uden jordbærkage – det her er en luksus udgave

Mørdejsbund

  • 75 g blødt smør
  • 10 g usaltede pistacienødder uden skal
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 æg
  • 15 g mandelmel
  • 125 g hvedemel
  • Smør til formen

Mazarin med pistacie

  • 80 g marcipan
  • 80 g sukker
  • 80 g blødt smør
  • 1,5 æg
  • 30 g usaltede pistacienødder uden skal
  • 50 g mørk chokolade (omkring 55% kakao)

Jordbærmousse

  • 4 blade husblas
  • 250 g jordbær
  • 1 dl koncentreret jordbær/hyldeblomst saft
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3,5 dl piskefløde
  • 2 dl creme fraiche 18%

Pynt

  • 8 friske jordbær til pynt
  • 1 spsk grofthakkede pistacienødder

Mørdejsbunde

  1. Kom smør, flormelis og salt sammen i en skål og pisk det sammen
  2. Rør æg i indtil det er godt rørt ind i massen
  3. Blend pistacienødderne helt fint (som var det mel) og tilføj i dejen med en røreske
  4. Tilføj mandelmel og hvedemel og rør forsigtig og kort rundt i massen
  5. Form dejen til en kugle, pak den ind i film og læg i køleskabet i 1 time
  6. Rul derefter dejen ud i et tyndt lag på et bord med lidt mel på (så det ikke hænger fast).
  7. Beklæd en smurt tærteform med dejen og skær kanterne af
  8. TIP- Du kan evt lave små blomster eller lign med en udstikker af dejresterne. Bage dem og pynte tærten med dem.
  9. Stil tærtebunden i fryserne i 1 time

Mazarin med pistacie

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Riv marcipanen groft og pisk det godt sammen med sukkeret
  3. Tilføj smøret og pisk godt sammen
  4. Tilføj æg og pisk kort igen
  5. Blend pistacienødderne helt fint og vend dem i massen
  6. Tag tærteformen ud af fryseren (efter 1 time) og fyld mazarinmassen i
  7. Bages midt i ovnen i 20 min , til bunden bliver gylden og sprød
  8. Afkøles på en rist
  9. Smelt chokoladen over vandbad og pensl den på den afkølede tærte
  10. Stil tærten på køl indtil chokoladen er størknet

Jordbærmousse

  1. Kom husblassen i en skål med koldt vand i ca 10 min.
  2. Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker
  3. Find en gryde og kom jordbær, sukker, vanille og saft deri og kog op
  4. Lad det småkoge i 10 min
  5. Tag af varmen og blend til en pure
  6. Vrid husblassen fri for vandet og bland i jordbærmassen imens den er varm
  7. Stil jordbærmassen på køl i ca 20 minutter, den skal stadig være lun
  8. Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt sammen med creme fraiche med en dejskraber
  9. Vend nu jordbærmassen i
  10. Fyld jordbærmassen i tærteformen samt i silikoneform med 1/2 kugleform. Stil både tærte og halvkugler på køl i minimum 6 timer.

Servering

  1. Server gerne samme dag (bunden er mest sprød) – men kan serveres dagen efter.
  2. Placer halvkuglerne på kagen
  3. Pynt med friske bær og hakkede pistacienødder
Dessert
dansk
chokolade, jordbær, jordbærkage, jordbærtærte, mazarin, pistacie





Chokoladelagkage med chokoladecreme og bær

Hvis du vil bage en kage med ”wow faktor”, men som ikke kræver timer eller en masse udstyr i køkkenet (kun en springform og evt. sprøjtpose m tyl til at komme frosting på) – så er det her lige den her kage, du skal lave. Den smager super godt (hvis man vel og mærke kan lide chokolade, men hvem kan ikke det?). Jeg lavede kagen dagen før den skulle serveres, og resterne blev spist 2 dage efter og smagte ligeså skønt. Vent evt. med at pynte med bær og toffifee.


Chokoladelagkage med chokoladecreme og bær

En virkelig lækker kage, som minder om en black magic kage

Lagkagebunde

  • 2 stk æg
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 1/4 dl solsikkeolie
  • 220 g hvedemel
  • 20 g mandelmel (du kan evt bruge hvedemel som erstatning)
  • 300 g sukker
  • 40 g kakaopulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk salt
  • 1 1/4 dl kaffe
  • Smør til at smøre springforme med

Chokoladefrosting

  • 75 g smør
  • 325 g naturel flødeost (philadelphia eller lign.)
  • 250 g flormelis
  • 30 g kakaopulver
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk odense chokoladesovs eller nutella (kan undlades, men giver en god smag)

Pynt

  • Friske bær, efter sæson ( Jeg brugte blåbær og hindbær)
  • 1/2 pk toffifee
  • evt. lidt guldstøv

Lagkagebunde

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Find en skål (evt. køkkenmaskine) og find piskeris frem
  3. Kom æg, kærnemælk og olie i skålen og pisk sammen
  4. Find en anden skål og bland alle de tørre ingredienser (mel, mandelmel, sukker, kakao, vanillesukker, natron, bagepulver samt salt) sammen i en skål
  5. Hæld herefter de tørre ingredienser ned til de øvrige ingredienser og pisk/rør det sammen
  6. Lav en kop kaffe og rør 1 1/4 dl i dejen
  7. Når dejen er ensartet er dejen færdig
  8. Find 3 springforme på 18 cm (hvis du kun har 1, så bag bundende af 3 omgange)
  9. Beklæd bundene med bagepapir og smør bund og kanter med smør
  10. Hæld dejen i formen og bag i ovnen i ca. 20 – 25 minutter
  11. Tjek om kagen er færdig med en gaffel/træspyd eller lignende. Hvis der ikke hænger kage fast på, er bunden færdig
  12. Afkøl bundene på en rist og tryk evt bundene mere flade med dine hænder imens de er lune

Chokoladefrosting

  1. Find en skål og pisk flødeost og smør godt sammen
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser sammen og pisk cremen luftig i ca. 5 minutter

Servering

  1. Du kan enten vælge at ”samle” kagen, når bundene er afkølet og stille på køl inden servering (kan holde flere dage i køleskabet) ELLER vente med at samle den og stille bunde og frosting på køl og tage ud 30 min før, de skal bruges, så frostingen kan blive blød inden den smøres på
  2. Start med at ligge 1 lagkagebund på serverings fadet. Smør 1/3 af frostingen på, kom igen en lagkagebund på og kom igen 1/3 af frostingen på. Kom den sidste bund på og smør den resterende frosting på med en kniv eller en sprøjtepose. Pynt med bær og chokolade. Evt guldstøv.
Dessert
bær, chokolade, chokoladecreme, Kage, lagkage


Ingredienser (1 kage svarende til ca. 8-10 personer)

Lagkagebunde

  • 2 æg
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 1/4 dl solsikkeolie
  • 220 g hvedemel
  • 20 g mandelmel (du kan evt bruge hvedemel som erstatning)
  • 300 sukker
  • 40 g kakaopulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk salt
  • 1 1/4 dl kaffe
  • Smør til at smøre springforme med

Chokoladefrosting

  • 75 g smør
  • 325 g naturel flødeost (philadelphia eller lign.)
  • 250 g flormelis
  • 30 g kakaopulver
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk odense chokoladesovs eller nutella (kan undlades, men giver en god smag)

Pynt

  • Friske bær evt. efter sæson. Jeg brugte blåbær og hindbær
  • En 1/2 pakke toffifee
  • evt. lidt guldstøv

Fremgangsmåde

Lagkagebunde

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Find en skål (evt. køkkenmaskine) og find piskeris frem
  • Kom æg, kærnemælk og olie i skålen og pisk sammen
  • Find en anden skål og bland alle de tørre ingredienser (mel, mandelmel, sukker, kakao, vanillesukker, natron, bagepulver samt salt) sammen i en skål
  • Hæld herefter de tørre ingredienser ned til de øvrige ingredienser og pisk/rør det sammen
  • Lav en kop kaffe og rør 1 1/4 dl i dejen
  • Når dejen er ensartet er dejen færdig
  • Find 3 springforme på 18 cm (hvis du kun har 1, så bag bundende af 3 omgange)
  • Beklæd bundene med bagepapir og smør bund og kanter med smør
  • Hæld dejen i formen og bag i ovnen i ca. 20 – 25 minutter
  • Tjek om kagen er færdig med en gaffel/træspyd eller lignende. Hvis der ikke hænger kage fast på, er bunden færdig
  • Afkøl bundene på en rist og tryk evt bundene mere flade med dine hænder imens de er lune

Chokoladefrosting

  • Find en skål og pisk flødeost og smør godt sammen
  • Tilsæt de øvrige ingredienser sammen og pisk cremen luftig i ca. 5 minutter

Servering

  • Du kan enten vælge at ”samle” kagen, når bundene er afkølet og stille på køl inden servering (kan holde flere dage i køleskabet) ELLER vente med at samle den og stille bunde og frosting på køl og tage ud 30 min før, de skal bruges, så frostingen kan blive blød inden den smøres på
  • Start med at ligge 1 lagkagebund på serverings fadet. Smør 1/3 af frostingen på, kom igen en lagkagebund på og kom igen 1/3 af frostingen på. Kom den sidste bund på og smør den resterende frosting på med en kniv eller en sprøjtepose. Pynt med bær og chokolade. Evt guldstøv.



Banan pandekager

De er altså geniale, hvis du har nogle meget modne bananer, der skal bruges. Og er super lækre som mellemmåltid midt på dagen, ret sunde og hurtige at lave.


Banan pandekager

Nemme bananpandekager, som er en super måde at få brugt modne bananer på. Brug som morgenmad eller mellemmåltid

  • 2 stk modne bananer
  • 3 stk æg
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 2 dl havregryn
  • 2 spsk hvedemel
  • evt lidt vanille essens
  • fedtstof til stegning
  • Til servering evt flydende honning, chokoladesovs, frugt eller lign.
  1. Mos bananerne godt i en skål (jeg brugte en gaffel)
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser deri og pisk det hele sammen
  3. Steg i fedtstof på panden i få minutter pr side
Dessert
banan, bananpandekager, frugt, Pandekager





Klassens time chokoladekage

Jeg skulle medbringe en kage til et babyshower, og da jeg blev ramt af sygdom skulle det være en nem kage. Den her kage var dejlig svampet og super nem at lave. Perfekt at tage med til kollegaerne, sende med børnene i skolen og lignende.


Klassens time chokoladekage

En skøn klassissk ''klassens time kage'' , bestående af en nem svampet chokoalde bradepandekage

  • 250 g blødt smør
  • 325 g sukker
  • 5 stk æg
  • 240 g hvedemel
  • 50 g kakaopulver
  • 3/4 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 125 g mørk grofthakket chokolade
  • 2,5 dl creme fraiche

Glasur og pynt

  • 8 dl flormelis
  • 1 knivspids pink pastafarve (hvis du ønsker lyserød glasur)
  • 8 spsk. lunt vand
  • evt. pynt som tivolikrymmel og farvede chokoladeknapper
  1. Tænd ovnen på 190 grader, varmluft.
  2. Pisk smør og sukker til en luftig masse
  3. Tilsæt nu æggene ét efter ét og rør godt ind i massen
  4. Find en anden skål og bland her alle de tørre ingredienser sammen (hvedemel, kakaopulver, salt, bagepulver, natron)
  5. Vend derefter de tørre ingredienser sammen med æggemassen.
  6. Til slut tilsættes creme fraiche og de hakkede chokoladestykker
  7. Hæld dejen i en bradepande/form (ca. 30x 40 cm) beklædt med bagepapir
  8. Bages i ovnen i 25 min.
  9. Når kagen er helt afkølet , så blandes ingredienserne til en glasur i en skål og fordeles på kagen. Pynt evt. med farvede chokoladeknapper og tivolikrymmel.
Dessert
bradepandekage, chokolade, chokoladekage, glasur, Kage





Lagkage med blå roser

Skal der fejres fødselsdag, så er denne her høje lagkage helt perfekt. Den består af gulerodsbunde med en super lækker chokoladecreme. Den er pyntet yderst med fin frosting i forskellige blå nuancer.


Lagkage med blå roser

En lagkage med wow faktor. Meget dekorativ med blå frosting

  • tyl
  • kraftig sprøjtepose
  • springforme på ca. 24 cm i diameter

Gulerodsbunde (2 stk, som deles til 4 bunde)

  • 5 æg
  • 4,5 dl sukker
  • 4,5 dl hvedemel
  • 1,5 tsk. vanillesukker
  • 4,5 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1,5 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1,5 nip salt
  • 3 dl solsikkeolie
  • 650 g revne gulerødder
  • evt. 100 g grofthakkede valnødder/pekannødder (jeg undlod det grundet mine drenges alder)

Chokoladecreme

  • 200 g smeltet mørk chokolade
  • 250 g smør (blødt)
  • 250 g flormelis
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • 2 dl piskefløde

Blå frosting

  • 750 g smør
  • 950 g flormelis
  • forskellige pastafarver (jeg brugte lyseblå og kongeblå)

Gulerodsbunde

  1. Tænd ovnen på 150 grader (varmluft)
  2. Kom sukker og æg i en skål og pisk det lyst og luftigt.
  3. Bland alle de tørre ingredienser sammen (mel, sukker, vanillesukker, bagepulver, stødt kanel, stødt kardemomme, stødt ingefær, salt) og tilsæt dem til æggemassen. Vend massen sammen.
  4. Skræl og riv gulerødderne på det grove rivejern og tilsæt dem sammen med olien til dejen.
  5. Du skal bruge 2 springforme til at bage i. Kom bagepapir deri og smør form og bagepapir.

  6. Fordel kagedejen i de to forme.
  7. Bag i ovnen på midterste rille i ca. 55 min.
  8. Tag kagen ud og stik i den med en træpind eller lign og hvis ikke dejen hænger ved, så er kagen færdig.
  9. Stil ud til afkøling på en bagerist.
  10. Når kagen er hel kold tages den ud af formen og skæres forsigtig igennem med en brødkniv på midten,så du får 2 bunde (lagkagebunde).

Chokoladecreme

  1. Smelt chokoladen ved middelvarme i en gryde og stil af til afkøling.
  2. Kom flormelis, smør og vanillesukker i en skål og pisk det luftigt.
  3. Hæld nu den afkølede chokolade deri og pisk igen sammen.
  4. Til slut tilføjes piskefløde lidt efter lidt imens der piskes.
  5. Kom på køl i ca 20 min, så cremen ikke er for blød når du skal samle kagen. Lav frostingen imens.

Blå frosting

  1. Kom flormelis og blødt smør i en skål og pisk det sammen.
  2. Fordel i 3 skåle og bland de farver du ønsker dig. Vær forsigtig, der skal ikke meget til at farve det en del.

Klargør kagen

  1. Find det fad du vil servere kagen på. Placer en af gulerods bundene. Fordel noget chokladecreme på bunden og kom en ny bund på. Fortsæt sådan indtil den sidste bund er brugt. Den skal der ikke chokoladecreme på.
  2. Stil på køl i ca. 30 min. Så chokoladecremen bliver mere stiv.
  3. Tag kagen ud.
  4. Kom farve frosting, du ønsker nederst på kagen, op i en sprøjtepose (en kraftig kvalitet, ellers sprækker den) og med en tylle i (jeg bruger 1M). Form roser nederst på kagen. Start i midten af ‘rosen’ og kør rundt med uret. Fortsæt hele vejen rundt.
  5. Tag næste farve i en ny sprøjtepose og fortsæt til kagen er pyntet.
Dessert
frosting, gulerod, Kage, lagkage


 

IMG_9639

IMG_9645
IMG_9707 IMG_9196 IMG_9614




Talkage

Det her er et totalt hit til fødselsdage. Du kan både lave det som et tal eller et bogstav. Kagen og cremen er virkelig nem at lave og så kan du pynte med lige din favorit slik samt bær på toppen.


Talkage

En virkelig nem og lækker talkage

  • tyl

Chokoladekage

  • 350 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 250 g smeltet smør
  • 3 stk æg
  • 2 dl kogende vand

Limecreme

  • 400 g flormelis
  • 125 g blødt smør (fast smør som har stået ude – ikke Kærgåden)
  • 1/2 tsk. vanillesukker
  • 1 stk økologisk lime, saft + skal
  • 200 g naturel flødeost (philadelphia)

Pynt

  • diverse bær (toffifee, marens i forskellige farver, sølvstøv og slik.)

Chokoladekage

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Kom de tørre ingredienser (sukker, mel, vanillesukker, kakao og bagepulver) i en skål og rør det rundt. Smelt smørret i en gryde og hæld det ned til de tørre ingredienser sammen med æggene. Pisk dejen godt til massen er godt blandet sammen. Kom til slut det kogende vand deri.
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld kagedejen derpå og fordel jævnt ud med en dejskraber.
  4. Bag kagen nederst i ovnen i ca. 35 min. (stik evt. en træpind eller lignende ned i og se om der hænger dej ved. Hvis ikke der gør, så er kagen færdig).
  5. Lad kagen køle af.
  6. Find et stykke bagepapir og tegn med blyant den form du ønsker kagen i. Jeg lavede et 1- tal, men bunden af 1-tallet blev samlet af nogle af resterne der blev af kagen i siden. Det kan ikke ses, når den bliver pyntet. Klip bagepapiret ud og skær kagen efter papiret.

Lime creme

  1. Kom flormelis og smør i en skål og pisk det til en lys luftig masse.
  2. Tilsæt nu vanillesukker, limesaft og skal samt osten og pisk igen kort.
  3. Stil på køl indtil du skal pynte kagen.

Saml kagen

  1. Saml kagen kort før servering.

  2. Hæld limecremen i en sprøjtepose med en tyl i. Kom limecremen på og pynt til slut med diverse bær, chokolade, slik og marengs. sagtens bruge en stjernetyl.

Dessert
chokoladekage, creme, Kage, lime, talkage


 

IMG_9393

IMG_9577 IMG_9373

IMG_9406




Daimislagkage med rabarberis og bær

Jeg har tit lavet daimislagkage til fødselsdage og andre festlige lejligheder. Det er en ret simpel dessert (og endnu mere simpel, hvis du undlader rabarberisen på toppen). Den kan laves mange dage i forvejen og behøver kun få ingredienser.

Ingredienser 8-10 personer

Nøddebund

  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 150 g sukker
  • 150 g mandler

Daimis

  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 dl sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 3 pakker dobbeltdaim

Rabarberis

  • Saft fra 1/2 citron
  • 2 vanillestænger
  • 400 g friske rabarber
  • 1 dl sukker + 80 g sukker
  • 1/4 dl vand
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 3/4 dl sødmælk
  • 2 dl piskefløde

Evt. bær til pynt

Fremgangsmåde

Nøddebund

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Æggehvider og sukker piskes hvidt og luftigt (som en marengs)
  3. Derefter hakkes mandlerne fint og blandes i marengsen.
  4. Find en springform på omkring 24-27 cm. Kom bagepapir i og hæld nøddeblandingen i.
  5. Bag nøddebunden i 35 min. på midterste rille.
  6. Stil derefter til afkøling.

Daimis

  1. Æggeblommer og sukker piskes sammen.
  2. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål.
  3. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen med en dejskraber.
  4. Hæk daim i mindre stykker og bland i ismassen.
  5. Hæld ismassen over nøddebunden, når bunden er helt afkølet.
  6. Stil islagkagen i fryseren.

Rabarberis

  1. Først skal du lave en rabarberkompot: find en gryde og kom saft fra 1/2 citron i, korn fra 1 vanillestang og selv stangen, 400 g friske rabarber skåret i mindre stykker, 1 dl sukker og 1/4 dl vand. Lad det småsimre i ca. 10 minutter, til rabarberen er mør og kan blandes med væsken.
  2. Tag rabarberkompotten af varmen og hæld i en skål til afkøling (stil evt i køleskabet)
  3. Nu skal ismassen laves: Varm fløde, mælk og 1 vanillestang samt korn i en gryde og lad det blive varmt – det skal blive lige akkurat så varmt at det er ved at koge.
  4. Tag en skål og hæld æggeblommer samt sukkeret i og pisk til en luftig lys æggemasse. Hæld den lune fløde/mælke blanding ned i æggemassen i en tynd stråle.
  5. Hæld det hele tilbage i gryden og rør i det under svag varme. Det skal gerne begynde at tykne, men det må IKKE begynde at koge så vil æggeblommerne koagulere.
  6. Når ismassen er tyknet afkøles den. Bland den afkølede rabarberkompot med ismassen og hæld over daimisen, som stilles tilbage i fryseren.
  7. Tag islagkagen ud kort før servering og pynt evt. med bær.




Desserttærte

De små tærter er super søde og både fyld og bær kan varieres. Jeg serverede både alm lys mørdej og kakaomørdej med is og bær i. Men du kunne også servere med en lækker creme deri. 

 


Desserttærte

Fine små tærter som kan serveres med is og bær

  • små tærte aluforme
  • 50 g koldt smør
  • 100 g mel
  • 30 g flormelis
  • 1 stk æggeblomme
  • evt. 1/2 spsk. kakaopulver i halvdelen af dejen
  • Sprayolie til formene
  • evt. is og bær til servering
  1. Bland mel, flormelis og det kolde smør sammen med en kniv.
  2. Hak smørret i små stykker, så det ligner revet ost.
  3. Kom til slut æggeblommen deri og ælt kort med hænderne og form en kugle. (Del evt. i 2 og kom kakao i den ene dej).
  4. Kom film over dejen og stil på køl i 30 min.
  5. Del dejen i 6 kugler, rul ud og kom i smurte aluforme.
  6. Kom tærterne i forvarmet ovn v. 180 grader i ca. 12 min.
  7. Afkøl på en rist. Servér med is, bær og mynte.
Dessert
bær, chokolade, Dessert, is, tærte


tærter



Sprøde churros med kanelsukker og chokoladesovs

Når jeg har været i tivoli eller lignende steder har mit øje altid været lynhurtig til at spotte boder med churros og chokoladesovs. Jeg elsker det sprøde, vaffelagtige dej med kanelsukker og chokoladesovs. Nu forsøgte jeg selv at lave det og det var slet ikke så svært og et stort hit herhjemme 🙂 Mums, siger jeg bare.


Churros med kanelsukker og chokoladesovs

En vanedannende lækker sprød churros med chokoladesovs

  • 1,5 dl vand
  • 50 g lurpak (eller lign., men ikke smørbare som kærgården)
  • 1/4 tsk salt
  • 200 g hvedemel
  • 1,5 liter solsikkeolie
  • 75 g sukker
  • 1 tsk vanilleessens
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 stk æg

Kanelsukker

  • 3 spsk sukker
  • 1/2 spsk stødt kanel

Chokoladesovs

  • 100 g mørk chokolade
  • 1,5 dl piskefløde
  1. Find en gryde og kom smør, vand og salt heri. Lad det koge op.
  2. Når det koger tilsættes melet og bagepulver under konstant pisken. Det bliver nu en melklump.
  3. Tag gryden af varmen og kom dejen i en røremaskine.
  4. Tilsæt nu sukker og vanilleessens og pisk dejen godt.
  5. Til slut tilsættes æggene ét ad gangen indtil det er godt inde i dejen. Til slut bliver dejen fast og skinnende lidt a la vandbakkelser.
  6. Tag en sprøjtepose og kom en stjernetyl deri. Put dejen deri og stil på køl til du skal stege dem kort før servering (klargør evt. kanelsukker og chokoladesovs som beskrevet længere nede)
  7. Ca. 20 minutter før servering, lunes 1,5 liter olie op i en gryde. Det skal være omkring 180 grader.
  8. Sprøjt en lang strimmel dej ud af sprøjteposen ned i olien og klip af med en saks ved den ønskede længde.
  9. Steg i ca. 4 min. og tag op med en hul si og lig på tallerken med køkkenrulle.
  10. Rul dem kort efter i kanelsukker. Servér lune med chokoladesovs.

Chokoladesovs

  1. Kom piskefløden og chokoladen i en tykbundet gryde og varm op v. svag varme til chokoladen er smeltet og er blevet til sovs med fløden.
  2. Tag af varmen og stil på køl – servér kold eller lun op før servering.

Kanelsukker

  1. Bland 3 spsk sukker og 1/2 spsk stødt kanel til kanelsukker, så det er klar når du har stegt dine churros og de lune skal vendes i kanelsukkeret.
Dessert
Spansk
chokolade, chokoladesovs, churros, kanelsukker, vaffel


churros