Krydderkage a la mormor

Denne her bradepandekage er virkelig et af mine største barndomsminder. Min mormor bagte den tit og jeg elskede den! Den blev også kaldet “golfkagen”, da de tit bagte den og medbragte til golfbanen.

Jeg har altid været vild med den, og om det skyldes at den er krydret og ikke så sød eller de mange gode minder, er svært at sige. Tænker det er en kombination.


Krydderkage a la mormor

En dejlig klassisk bradepandekage

Kage

  • 250 g smør (blødt)
  • 500 g sukker
  • 6 stk æg
  • 400 g hvedemel
  • 2 tsk Strøget natron
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk stødt ingefær
  • 4 dl creme fraiche 18 %
  • 4 spsk tyttebær syltetøj (alternativ ribs gelé eller hindbær syltetøj)
  • 30 stk mandler (hk groft)

Glasur

  • 400 g flormelis
  • 4 spsk rå kakaopulver
  • 3-4 spsk lunkent vand
  • Evt drys/krymmel til pynt

Kage

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Pisk sukker og smør luftigt (jeg bruger røremaskine)
  3. Tilføj æggene et ad gangen og pisk godt sammen
  4. Bland de tørre ingredienser i en skål (mel, natron, kanel og ingefær)
  5. Nu skal du ikke bruge røremaskinen mere
  6. Vend melblandingen sammen med æggemassen med en grydeske eller lign
  7. Kom tilslut tyttebær, creme fraiche og de hakkede mandler i. Rør rundt til massen er ensartet
  8. Beklæd en bageplade med bagepapir, fordel kagedejen derpå og bag nederst i ovnen i 30-40 min. (Den skal være gylden, og så skal du kunne stikke en tandstik eller lign i midten uden dejen er meget klistret)
  9. Tag ud til afkøling

Glasur

  1. Bland flormelis og kakaopulver i en skål
  2. Kom først 3 spsk lunkent vand i og rør godt rundt, tilføj lidt mere vand alt efter hvor tyk glasuren er
  3. Fordel glasuren og drys evt med krymmel
Dessert
bradepandekage, glasur, Kage, krydderkage





Daimislagkage

Denne her islagkage, er sådan en opskrift som har været kendt i min familie. Det er en af de opskrifter, jeg altid kan ty til. For alle der smager den, er vild med den- og så er den nem at lave. Skal laves dagen før og kan laves længere tid endda.
Har du mod på en udvidet version, har jeg også lavet denne med rabarberis på toppen https://madmusen.dk/2017/06/08/daimislagkage-med-rabarberis-og-baer/


Daimislagkage

Det her er en dessert, som vi ofte har fået i min familie. En dejlig nem islagkage med blot 7 ingredienser

Nøddebund

  • 3 stk pasteuriserede æggehvider
  • 150 g sukker
  • 150 g mandler

Daimis

  • 3 stk pasteuriserede æggeblommer
  • 1 dl sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 3 pakker dobbeltdaim

Øvrigt

  • Evt. bær til servering

Nøddebund

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Pisk æggehvider og sukker hvidt og luftigt (som en marengs)
  3. Derefter hakkes mandlerne fint (jeg bruger en minihakker) og vendes forsigtigt i marengsen med en dejskraber
  4. Find en springform på omkring 18-20 cm. Kom bagepapir i bunden og hæld nøddeblandingen i
  5. Bag nøddebunden i 35 min. midterst i ovnen
  6. Stil derefter til afkøling

Daimis

  1. Æggeblommer og sukker piskes sammen, til det er lys gul i farven
  2. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål
  3. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen med en dejskraber
  4. Hæk daim i mindre stykker og bland i ismassen
  5. Hæld ismassen over nøddebunden, når bunden er helt afkølet
  6. Tildæk formen og stil islagkagen i fryseren i min. 4 timer og gerne natten over
  7. Server evt. med friske bær
Dessert
daim, is, islagkage, lagkage





Små tærter med mazarin, kakaocreme og bær

De her små tærter, er helt perfekt at servere til brunch, fødselsdag eller tapas.

De er super fine at pynte med bær og spiselige blomster.


Små tærter med mazarin, kakaocreme og bær

Super lækre små tærter, som passer perfekt til tapas

  • Evt rund udstikker/glas
  • En metal/silikone cupcake form med små huller
  • Sprøjtepose med tyl

Mørdej

  • 150 g mel
  • 50 g flormelis
  • 75 g koldt smør
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 stk æg, sammenpisket (gem den anden halvdel)

Mazarin

  • 80 g groftrevet marcipan
  • 40 g sukker
  • 25 g blødt smør
  • 1/2 stk æg, sammenpisket

Kakaocreme med mascarpone

  • 250 g mascarpone
  • 3 spsk kakao
  • 2 spsk flormelis

Øvrige

  • 2 stk jordbær
  • Spiselige blomster

Mørdej

  1. Kom mel, flormelis, salt og smør i en skål og bland hurtigt sammen (kan også blendes i minihakker)
  2. Saml dejen med det halve æg
  3. Pak ind i film og stil på køl i 1 time

Mazarin

  1. Pisk alle ingredienserne luftigt i en skål
  2. Stil på køl indtil kagerne skal laves

Kakao smørcreme

  1. Bland det hele godt sammen, kom i en sprøjtepose med tyl og stil på køl

Saml kagen

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Rul mørdejen ud, udstik til 8 runde cirkler og kom dem ned i cupcake formen
  3. Fordel mazarinmassen i bundene
  4. Bages midterst i ovnen i ca 18 min
  5. Tag ud og afkøl
  6. Pynt med kakao smørcreme, kvarte jordbær og blomster
Dessert
bær, kakao, mazarin, smørcreme, tærte





Fragilite med kaffe/nougat creme

Denne her dessert, ser ikke ud af meget. Jeg servede den til en fødselsdag, og både store og små var vilde med den!
Smagen er intens. Kagen er sprød med nøddemarengs og med en lækker kaffe smørcreme med nougat.
Kan evt serveres med lidt friske bær.

Man kunne tilføre smørcremen mere smag med eks lidt revet appelsinskal.


Fragilité med kaffe/nougat creme

Smagen er intens. Kagen er sprød med nøddemarengs og med en lækker kaffe smørcreme med nougat

Marengsbunde

  • 120 g hasselnødder
  • 35 g hasselnøddeflager
  • 2,5 bæger past æggehvider – svarende til 120 g
  • 1 knivspids salt
  • 200 g sukker

Kaffe smørcreme

  • 120 g flormelis
  • 100 g blødt smør
  • 100 g blød nougat
  • 6 spsk afkølet mørk kaffe
  • 4 stk past. æggeblommer

Andet

  • Lidt flormelis til at drysse på
  • Evt. lidt bær

Marengsbunde

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Hak hasselnødderne i en minihakker til groft hasselnøddemel
  3. Kom æggehvider og salt i en skål og pisk det luftigt.
  4. Tilføj sukkeret lidt af gangen og pisk til marengsen er stiv
  5. Vend forsigtigt de hasselnødde”melet” i
  6. Find 2 bageplader beklædt med bagepapir
  7. Tegn firkant på 20×30 cm på hvert papir og smør marengsen ud
  8. Drys den ene plade med hasselnødeflagerne
  9. Bages midterst i ovnen i ca 15 min, til den er gylden
  10. Tag ud og afkøl
  11. Lav nu cremen

Kaffe smørcreme

  1. Find en skål og kom nougat, smør og flormelis deri.
  2. Pisk det luftigt
  3. Tilføj æggeblommerne en af gangen
  4. Kom til slut kaffe deri og pisk igen i 1-2 min

Saml kagen

  1. Halver begge marengsbunde (vær forsigtig, den knækker nemt!) Jeg skar forsigtigt med en brødkniv
  2. Smør et lag med smørcremen (skal række til 3) og lig et nyt lag marengs på
  3. Afslut med en marengsbund med hasselnøddeflager
  4. Stil i fryserne i min 1 time. Tages ud kort før servering.
  5. Drys evt med lidt flormelis ved servering
Dessert
Fransk
kaffe, marengs, nougat





Bogstavkage

Det her er en kage der imponerer de fleste og som kun kræver en god sprøjtepose og tyl.

Du kan være super kreativ både med farve og pynt. Så kagen bliver helt personlig og passer til dreng/pige, tema eller andet.


Bogstavkage

En skøn kage, som kan laves til bogstav eller tal og pyntes med din favorit topping

Kage

  • 350 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 250 g smeltet smør
  • 3 stk æg
  • 2 dl kogende vand

Frosting

  • 300 g blødt smør (men fast smør der har stået ude – ikke kærgården)
  • 375 g flormelis
  • 1 stk ØKO citron
  • farvestof (hvis den ikke skal være hvid)

Pynt (ideer)

  • Forskellig slik
  • Bær
  • Små chokolade æg
  • Marengs/kyskager

Kage

  1. Start med at finde en bradepande frem
  2. Tag noget bagepapir og tegn det bogstav du vil lave og klip det ud (så du kan placere på kagen og skære ud efter det)
  3. Tænd ovnen på 175 grader
  4. Kom de tørre ingredienser: sukker, mel, vanillesukker, kakao og bagepulver i en skål og rør det rundt.
  5. Smelt smørret i en gryde og hæld det ned til de tørre ingredienser (det bliver lidt grynet- bare rolig, sådan ser det ud inden æggene kommer i)
  6. Kom æggene i skålen og pisk dejen godt sammen så den er glat og skinnende
  7. Kom til slut det kogende vand deri
  8. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld kagedejen derpå og fordel jævnt ud med en dejskraber/ske
  9. Bag kagen nederst i ovnen i ca. 30-35 min. (stik evt. en træpind eller lignende ned i og se om der hænger dej ved. Hvis ikke der gør, så er kagen færdig).
  10. Lad kagen køle af.
  11. Tag din bagepapir skabelon med bogstavet og lig ovenpå kagen. Skær langs kanterne og fjern kageresterne omkring bogstavet (de kan bruges til til romkugler)

Frosting

  1. Kom flormelis og blødt smør i en skål og pisk godt sammen
  2. Skyl og riv citronskallen (kun det yderste gule lag- det hvide er bittert)
  3. Smag evt til med lidt citronsaft i også
  4. Kom evt farve i såfremt den ikke skal være hvid

Servering

  1. Kom en stjernetyl i en god kraftig sprøjtepose og kom frostingen deri. Fordel i små tutter på hele kagen og pynt med det du har valgt (se ideer under pynt)

Opskriften er til 1 bogstav, svarende til ca 20 personer 

Dessert
bogstav, chokolade, Kage, tal





Vandmelon med chokolade

Her får du en ide til en super nem sommersnack for store og små. For lad os være ærlige, der er ikke mange der ikke kan lide vandmelon!
Også god til fødselsdag, medbringe i institution, brunch og tapas.

Du kan også stikke en ispind og fryse dem ned. Så er der vandmelon is.


Vandmelon med chokolade

En helt perfekt kombi på en varm sommerdag

  • 2 hele skiver vandmelon (hvoraf hver er delt i 6)
  • 70 g mørk chokolade
  • evt lidt Tivolidrys (nødder, kokosmel, flagesalt og lign kan også bruges)
  1. Skær 2 skiver af hele melonen og del hver skive i 6 stykker
  2. Placer på tallerken med bagepapir
  3. Smelt chokoladen (jeg gør det over vandbad i en skål over kogende vand)
  4. Når chokoladen er smeltet så hæld over spidsen og lig på tallerkenen med bagepapir igen
  5. Drys med krymmel
  6. Stil på køl indtil servering
Dessert
chokolade, sommer, vandmelon





Hjemmelavet lyserød guf

Man kan ikke sige vaffelis uden at sige guf – hvis du spørger mig ihvertfald. Efter gentagne gange at have fået en skuffende omgang guf, besluttede jeg mig for at lave min egen. Den er altid et hit! Og så kan man både få i bunden og toppen. Et kæmpe hit for store som små.


Hjemmelavet lyserød guf

En uundværlig topping til sommerens vaffelis

  • 2 bægere pasteuriserede æggehvider (svarer til 2,5 æggehvider)
  • 160 g sukker
  • 1-2 tsk Jordbær marmelade (uden hele bær)
  • evt lidt lyserød pastafarve
  1. Find en skål i metal/glasskål som kan tåle vandbad.
  2. Kom hviderne i skålen.
  3. Find en gryde og kom dæk bunden med vand ca. 2 cm højt.
  4. Kog vandet op og stil skålen med hvider derpå
  5. Pisk hviderne luftige og hvide over vandbadet
  6. Tilføj herefter sukkeret lidt efter lidt
  7. Tag skålen af varmen og pisk videre i 5-10 min til massen er afkølet
  8. Smag til med jordbær marmelade (ca 1-2 tsk)
  9. Kom evt lidt pastafarve i , hvis du øsnker den lyserød
  10. Stil til at hvile i 10 minutters tid, så bliver den lige lidt mere luftig.
  11. Server med is og evt. isvafler dyppet i chokolade til.
  12. Kan godt bruges dagen efter, men er bedst på dagen
Dessert
guf, is, topping





Intens chokoladekage med mascarpone og marcipan

Jeg bagte denne her kage med mine to store niecer. Den er faktisk ret simpel, men kræver sprøjteposer og tyl, hvis du vil pynte med mascarpone cremen.
Alle blev imponerede over både udseende og smagen. Den har en intens chokoladesmag med en anelse kaffenoter.
Tror den vil egne sig godt som en talkage, det bliver afprøvet om en måned, når min niece har ønsket en 10 tals kage til sin fødselsdag.


Intens chokoladekage med mascarpone og marcipan

En skøn kage, som også er super smuk

  • Sprøjtepose og tylle

Kage

  • 250 g smør
  • 170 g mørk chokolade
  • 50 g mælkechokolade
  • 3 dl mælk
  • 2,5 spsk instantkaffe
  • 400 g sukker
  • 60 g kakaopulver
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron
  • 1/2 tsk salt
  • 240 g mel
  • 4 stk æg

Mascarpone creme

  • 250 g mascarpone
  • 3 dl piskefløde
  • 1 tsk vanillepaste
  • 3 spsk flormelis

Øvrigt

  • 250 g marcipan
  • 3 stk forskellige pasta farver
  • evt små æg eller lign til pynt (jeg havde nogle gamle æg fra påske liggende)
  • Guldglimmer (du kan rulle små chokolade æg i)
  • Jordbær (halveret)

Kage

  1. Tænd først ovnen på 150 grader
  2. Kom mælk, instant kaffe pulver og smør i en gryde og smelt ved smag varme (rør rundt så mælken ikke brænder på)
  3. Bland imens de tørre ingredienser (mel, bagepulver, natron, salt og kakaopulver) i en anden skål
  4. Når tingene i gryden er smeltet tilsættes chokolade indtil det er smeltet
  5. Kom nu sukker i gryden indtil det er smeltet
  6. Hæld blandingen op i en røreskål og afkøl. Det skal være lunt men ikke varmt inden du kan fortsætte
  7. Når det er lunt pisker du de tørre ingredienser i
  8. Tilslut pisker du æggene i , et ad gangen
  9. Kagedejen bliver helt ensartet, skinnende og glat
  10. Hæld i en form på ca 30x 24 cm med bagepapir i
  11. Bages i ovnen i ca. 40 min,
  12. Stik en tandstik i undervejs, ovne bager forskelligt
  13. Der skal ikke hænge dej ved, evt højst lidt “tørre” krummer
  14. Tag ud og afkøl, og skær kanterne af

Mascarpone creme

  1. Kom alle ingredienser ned i en skål og pisk til en fast creme ( a la frosting)
  2. Del op i 4 skåle, en skål med en lille smule til opsmøring.
  3. De andre 3 skåle med lige meget
  4. Kom en lille smule pastafarve i hver skål (vi brugte lyserød, grøn og gul)
  5. Kom cremen i sprøjteposer med forskellige tyller og lav roser, “duper” og lign.

Pynt

  1. Pynt med valgfri pynt
  2. Rul marcipanen ud med en kagerulle og smør lidt mascarpone på den ene side (som lim) og sæt fast på kanterne
Dessert
chokolade, chokoladekage, Kage, marcipan, mascarpone





Gulerodsboller

Hvis du leder efter en opskrift på nemme saftige gulerodsboller – så er den lige her!


Gulerodsboller

Nemme svampede gulerodsboller, som er perfekte til morgenmad

  • 1 dl creme fraiche
  • 1 stk æg (evt 1 ekstra til pensling)
  • 7 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 spsk neutral olie (eks solsikke eller raps)
  • 1 kg mel
  • 2,5 tsk fint salt
  • 3 stk gulerødder (ca. 200 g)
  • 50 g solsikkekerner
  1. Tag en røremaskine (eller alm skål) frem
  2. Kom lunkent vand deri, smuldr gæren og rør rundt så gæren udblødes
  3. Tilsæt nu resten (pånær mel) og bland godt sammen
  4. Tilføj mel af 2-3 omgange (den skal være en smule klistret)
  5. Stil til hævning under viskestykke i 1 time
  6. Tænd ovnen på 200 grader
  7. Beklæd bageplader med bagepapir
  8. Kom dejen op på bagepapiret med to skeer (da den er ret klistret. Det er ikke meningen du skam kunne forme helt runde boller)
  9. Pensl evt med et sammenpisket æg og drys med lidt solsikke kerner
  10. Bag i ovnen til de er gyldne og sprøde ca. 15 min
bagværk, boller, gulerod