Laksesteak med blomkålsmos og sprød salat
Efter at have talt med min mor, begyndte jeg at udtænke denne ret. Hun fortalte om blomkålsmos og jeg syntes, at det lød interessant. Det var et hit herhjemme og særligt mosen gled meget nemt ned. Så kan man jo spørge, om det var fordi det er mos eller fordi at det smagte godt
Laksesteak med blomkålsmos og sprød salat
En skøn hverdagsret
- 1 stk blomkål
- 2 spsk. smør
- 2 dl piskefløde
- Salt og peber
- 2 stk appelsin
- 1/2 stk spidskål
- 1 stk pære
- 4 stk laksesteak
- Smør/olie til stegning
- Start med at skære spidskålen i tynde strimler, put det i en skål. Skær appelsinen i små tern og skær pæren i tynde skiver. Bland det hele sammen i skålen til en sprød salat.
- Steg laksen på panden i smør/olie. Lig den på skindsiden først i ca. 8 min. Vend laksen og steg i kort tid (ca. 2 min).
- Imens laksen steger, skal du skære blomkålen i mindre stykker. Lig kålen i en gryde og dæk med vand.
- Drys 1,5 tsk. salt i vandet. Kog til kålen er mør (stik i den med en gaffel og mærk om det slipper- så den er let at blende).
- Tag gryden af varmen og blend med smør og piskefløde. Smag til med salt og peber.
- Server det hele pænt og brug evt. en bage ring til at lægge mosen i. Velbekomme!