Røsti med laks, rejer og dilddressing

Super nem og lidt anderledes hverdagsmad. Røsti (lavet af revede kartofler, æg og hvidløg) serveret med fisk og grønt. Den er helt perfekt som lækker og let sommermad. 


Rösti med laks, rejer og dilddressing

Super lækker og let aftensmad

Røsti

  • 4 stk mellemstore kartofler
  • 1 stk æg
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk friskværnet peber
  • 1/2 fed hvidløg
  • Smør/olie til stegning

Dilddressing

  • 2 dl creme fraiche
  • 1 håndfuld frisk dild (hakket fint)
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Tilbehør

  • 1 stk avokado
  • 100 g røget laks
  • 400 g rejer i lage
  • evt. frisk dild til toppen
  • 6 stk salatblade
  1. Bland ingredienserne til dilddressingen sammen i en skål.
  2. Skræl og riv kartoflerne groft. Vrid overskydende væske fra ved at vride de revne kartofler i et viskestykke. Kom derefter op i en skål og bland kartofler, æg, salt, peber og 1/2 fed presset hvidløg i skålen.
  3. Varm en pande op og kom en lille klat smør/olie på. Kom ca. 1 spsk. på af kartoffel’massen’ og form som små pandekager på panden. Steg ca. 2 min pr side.
  4. Skær avokadoen i tynde skiver.
  5. Skyl salatbladene.
  6. Hæld lagen fra rejerne.
  7. Server evt. det hele på et fad med dilddressing til ved siden af, så kan man selv lave sin kartoffel’pandekage’ med salat, avokado, rejer, laks og dilddressing og frisk dild.
Hovedret
kartoffel, laks, rejer, rosti, røsti, sommer


laks



Pasta med gorgonzolasovs og nødder

Dejlig simpel og alligevel meget smagfuld pastaret. Det er sådan en ret du kan lave på ca. 20 minutter og som du sagtens kan servere når du får gæster.


Pasta med gorgonzolasovs og nødder

En virkelig lækker pastaret

  • 500 g pasta (jeg brugte nogle ekstra store nogle)
  • 50 g smør
  • 100 g gorgonzola (fås i milde udgaver, så ostesmagen ikke er så gennemtrængende hvis man ikke er så vild med osten)
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk. nødder (jeg brugte valnødder)
  • 200 g frisk spinat
  • 2 spsk. tomatpure
  • evt. friskrevet parmesan og persiller til servering
  • Salt og peber
  1. Skyl spinaten. Dæk bunden i en gryde med vand og kom spinaten deri. Kom låg på og lad dampen få spinaten til at falde sammen. Drys salt over ca.1-2 tsk. Når spinaten er faldet sammen, så tag gryden fra varmen og si væden fra spinaten.
  2. Hak nødderne groft.
  3. Tag en anden gryde (gerne med tyk bund) – heri skal du lave sovsen. Smelt smørret deri v svag varme. Kom gorgonzola i små stykker ned til smørret (brug evt. ske til at lave små stykker). Lad osten smelte v svag varme.
  4. Når osten er smeltet så tilsætter du piskefløden og tomatpuréen. Lad sovsen simre imens du klargør det sidste.
  5. Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand (følg anvisning på pastapakningen). Når pastaen er kogt hældes vandet fra.
  6. Smag gorgonzolasovsen til med salt og peber og hæld den over den færdigkogte pasta i gryden.
  7. Drys med hakkede nødder og frisk persille samt revet parmesan.
Hovedret
blå ost, flødesovs, gorgonzola, nødder, pasta, spinat


pasta gorgonzola



Laksesteak med bønnesalat

Det her er en dejlig og simpel hverdagsret.


Laksesteak med bønnesalat

En lækker hverdagsret

  • 400 g grønne bønner
  • 1 stk rødløg (skåret i små tern)
  • 2 spsk. raspolie
  • 2 spsk. sennep /eller ravigottesauce
  • 150 g cremet feta (jeg brugte PUCK)
  • Frisk persille
  • 12 stk cherrytomater
  • 4 stk laksesteak
  • Smør eller olie til stegning
  • Salt og peber
  • evt. flute
  1. Skyl bønnerne
  2. Fyld en gryde og kog ca. 1 liter vand med 2 tsk salt op.
  3. Når vandet koger tilsættes bønnerne i 3 min. ved svag varme. Tag derefter op og afkøl.
  4. Pil og hak løget fint og bland det med sennep og olie i en lille skål.
  5. Vend løgblandingen med de afkølede bønner og anret i en skål eller på et fad.
  6. Skær fetaen i små tern, og skyl og del tomaterne i halve/kvarte alt efter størrelse.
  7. Drys tomat og feta over salaten og klip lidt frisk persille over.
  8. Find en pande og kom en klat smør/olie på.
  9. Kom laksesteaksne på med skindsiden nedad. Steg i 8 min på skindsiden og vend dem derefter og steg i 2 min.
  10. Server straks laksen med bønnesalaten.
Hovedret
bønner, bønnesalat, fisk, laks, salat


laks



Hakkebøffer med bløde løg og kålsalat med mormordressing

Her er endnu en ide til en hverdagsret. Jeg havde i lidt tid gået og tænkt på mormordressing, og at det kunne være lækkert at lave det i en ny version (fremfor den klassiske iceberg version). Jeg lavede derfor spidskålssalat med mormordressing og det smagte skønt.

 


Hakkebøffer med bløde løg og kålsalat med mormordressing

Nem lækker hverdagsret

  • 500 g hakket oksekød
  • Salt og peber til bøfferne
  • 1 stk løg
  • 1 spsk. smør
  • 1 stk spidskål
  • 1 dl piskefløde
  • 1 stk citron, saften derfra
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 stk pære
  • 1 dl mandler
  • 1/2 dl groft salt
  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Lav de salte mandler: Kog vandet i en elkedel, kom i en skål og opløs saltet deri. Kom mandlerne deri i ca.10 min. og si væden fra, bag i ovnen i ca. 15 min på en bageplade med bagepapir. Tag ud til afkøling.
  3. Start med at forme oksekødet til 4 bøffer, krydr med salt og peber.

  4. Skræl løget og skær det i skiver.
  5. Find en pande og steg 1 spsk. smør og steg hakkebøfferne i ca. 4-5 min pr side, lig løgene i kanten af panden og lad dem stege bløde.
  6. Imens tilberedes salaten.
  7. Find en lille skål og bland citronsaft, piskefløde, 1 tsk salt og 1 spsk. sukker til en dressing.
  8. Skyl pæren og del den i tern.
  9. Skyl og snit spidskålen i strimler og evt. del i kortere stykker.
  10. Kom spidskålet i en skål og hæld dressingen over og vend det godt sammen. Kom pærestykkerne deri og drys med de salte mandler.
  11. Server salat med hakkebøfferne og de bløde løg.
Hovedret
hakkebøffer, kål, mormordressing, oksekød


hakkebøf



Fiskefrikadeller med remoulade og råkost

Jeg er ret vild med råkost, som er dejlig simpel at lave og en god måde at få tømt grøntsags skuffen på. Det her er en ret som kun tager knap 20 minutter, så en skøn hverdagsret.


Fiskefrikadeller med remoulade og råkost

Super lækker og nem hverdagsmad

  • 400 g fiskefars
  • Smør/olie til stegning
  • Remoulade
  • 6 stk gulerødder
  • 2 stk rødbeder
  • 2 stk æbler
  • 2 stk appelsiner
  1. Find en pande, kom lidt fedstof på panden. Form fiskefrikadellerne med en ske og håndfladen og steg i ca. 5 min pr side på panden.
  2. Tilbered salaten imens dellerne bliver færdige.
  3. Skræl gulerødderne, æblet og rødbederne.
  4. Riv dem efterfølgende på et rivejern og bland det sammen i en skål.
  5. Skær appelsinen ud i små tern kom appelsinerne op i salatskålen.
  6. Server fiskefrikadellerne med remoulade og råkost til.
Hovedret
deller, fisk, fiskefrikadeller, frikadeller, råkost


frikadeller



Boller i karry med ris og ærter

Jeg får desværre ikke så tit boller i karry, selvom jeg er ret vild med de fleste retter med kødboller i. Har kommet ærter ned i risene, så retten fik tilføjet lidt flere grøntsager.


Boller i karry med ris og ærter

En dansk klassiker

Kødboller

  • 500 g kalv/flæsk
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1 stk løg (revet fint )
  • 1 dl mælk
  • 1 stk æg
  • 2 spsk. mel
  • Kogevand

Tilbehør

  • Ris til 4 personer – tilbered som skrevet på pakken. Kom 1 dl optøede ærter i de varme ris.

Karrysovs

  • 1 stk løg (hk fint )
  • 1 spsk. karry
  • 1 stk æble (revet fint )
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • 1/4 liter madlavningsfløde
  • 5 dl kogevand fra kødbollerne
  • salt og peber
  1. Tø ærterne op.
  2. Find en skål og tag alle ingredienserne til kødbollerne op i en skål og rør den sammen til en fars.
  3. Fyld en stor gryde med vand og form store boller med 1 spsk. og kom dem ned i det kogende vand. Kog dem i ca. 8-10 min alt efter størrelse (tag evt. en op og tjek).
  4. Sæt en anden gryde over med risene imens du tilbereder sovsen.
  5. Smelt smørret i en høj pande/gryde. Tilsæt karry og æble og steg kort i 1 minuts tid. Tilsæt derefter løg og mel og pisk kort. Tilsæt madlavningsfløden og smag til med salt og peber
  6. Når kødbollerne er færdige, tager du 5 dl kogevand fra den gryde og kommer den over i karrysovsen sammen med de færdige boller.
  7. Kom de optøede ærter i risene og server.
Hovedret
dansk
ærter, boller, Karry, karrysovs, kødboller, ris


boller i karry



Hurtig wok

Denne her wok ret tager max 30 min. Det her er en favoritret herhjemme. Den er nem, sund og fyldt med smag.


Hurtig wok

En skøn og nem wokret med svinekød

  • 500 g nakkekoteletter
  • 6 spsk. soya
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk broccoli
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk frisk rød chili (mængde afhængig af styrke)
  • 2 stk peberfrugter
  • 1 spsk. olie
  • 3 blokke woknudler
  • evt. koriander til toppen
  1. Skyl broccolien og skær den i små ‘buketter’
  2. Hak løg, chili og hvidløg fint.
  3. Skyl og skær peberfrugten i grove tern.
  4. Skær kødet ud i grove tern.
  5. Find en høj pande/wokgryde og kom olien deri.
  6. Svits chili og hvidløg i ca. 1 min.
  7. Tilsæt kødet og steg nogle minutter under omrøring, så kødet bliver stegt på alle sider.
  8. Kom derefter peberfrugt, broccoli, løg og soya deri.
  9. Kog imens nudlerne som anført på pakken (ofte 3-4 minutter)
  10. Hæld vandet fra nudlerne og kom dem op i panden med kød og grønt.
  11. Server i en skål og drys evt. med frisk koriander.
Hovedret
Asiatisk
broccoli, nudler, soya, svinekød, wok





Chili con carne med ris, creme fraiche og frisk koriander

Det her er en god hverdagsret og det er nemt at lave. Jeg elsker koriander, og synes det giver et frisk pift på toppen sammen med creme fraiche.


Chili con carne

En super lækker ret med bønner og oksekød

  • 2 spsk. olie
  • 4 dl vand
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 stk røde chilier
  • 1 pakke bacon i tern
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 stk gulerødder
  • 1 stk løg
  • 25 g mørk chokolade
  • 1 ds kidneybønner
  • 1 tsk salt (1 tsk peber)
  • Frisk koriander
  • 1/4 liter creme fraiche
  • ris (kog efter anvisningen)
  1. Pil hvidløget og løget og hak dem begge fint.
  2. Hak chilien fint.
  3. Skræl gulerødderne og skær dem ud i små tern.
  4. Tag en gryde frem og kom olie deri. Når olien er varm svitses løg og hvidløg kort.
  5. Kom oksekød og bacon i gryden og steg til kødet er stegt.
  6. Kom dåsetomat, chili, gulerødder og vand deri.
  7. Lad det småkoge i ca. 15-20 minutter imens du koger risene i en anden gryde.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. 5 minutter før servering tilføjes chokolade og kidneybønnerne i tomatsovsen.
  10. Server ris med chili con carne og top med 1 klat creme fraiche og frisk koriander.
Hovedret
bønner, chili, oksekød, ris


chili con carne



Tortilla med laks eller krebsesalat

Det her er en super nem ret, som kan tilberedes på bare 10 minutter. Et godt alternativ en travl dag fremfor at købe fastfood.

Du kan jo variere fyldet. Jeg lavede nogle både med røget laks og smøreost og nogle med krebsesalat. 


Tortilla med laks eller krebsesalat

Lækre og nemme tortilla med fyld

  • 8 stk tortilla brød
  • 300 g røget laks
  • 4 spk smøreost
  • 1 stk agurk
  • 1/2 stk hoved salat/kål
  • 2 stk avokado
  • Frisk dild
  • 1 bøtte krebsesalat
  1. Skyl og skær agurken på langs i tynde aflange strimler.
  2. Skyl og snit salat/kål i tynde strimler.
  3. Skær avokadoen i tynde strimler.
  4. Smør tortilla brødene med smøreosten (undgå det yderste kant på brødet, så smatter det ikke ud når du skal rulle).
  5. Fordel salat/kål, lidt agurk, avokado og på tortillaen. Lav 4 med røget laks og 4 med krebsesalat. Drys med frisk dild. Rul den som en pandekage og del den evt. i to.


wrap