Blinis med chiliost og sprød parma

De her nemme og lækre blinis skal serveres ril dronningens nytårstale i år. Der er en i selskabet, som ikke er så vild med fisk, og der er de her helt perfekte. Er du mere til fisk, så tjek opskrift her
https://madmusen.dk/2016/02/08/blinis-med-laks-og-floedeost/
Blinis kan laves i god tid og fryses ned. Dejen tager 5 min at blande sammen, og skal så blot steges på panden.
Hvis man skal lave “autentiske” blinis skal man bruge halv hvedemel/ halv boghvedemel. Men jeg har lavet disse blot på hvedemel og de er super gode.
Blinis med chiliost og sprød parmaskinke
En genial appetizer eller snack til festen
- 100 g hvedemel (eller 50 g boghvede+50 g hvedemel)
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 2 stk æg
- 1/2 dl mælk
- Smør til stegning
- 4 skiver parmaskinke
- 16 stk små basilikums blade
- 250 g naturel Philadelphia
- Chilisovs (mængde alt efter hvilken sovs og hvor stærk du ønsker den)
- Find to skåle frem
- I den ene skål piskes æg og mælk sammen
- I den anden skål blandes mel, salt og bagepulver
- Pisk æggeblandingen i melblandingen indtil der ikke er flere klumper i
- Smelt smøret på en pande og brug 1 spsk til at hælde små klatter på panden (så de ikke røre hinanden)
- Lad stege ca 2 min pr side
- Tag af. Opbevar et par dage på køl eller i fryseren.
- Bland flødeost og chili i en skål, kom evt i sprøjtepose med tyl i.
- Steg parmaskinken på en meget varm og tør pande i nogle minutter, tag af og afkøl
- Pynt hver blinis med lidt smøreost, et stykke sprød parmaskinke og et basilikumsblad





