Leder du efter en nem og lækker opskrift på kransekage med mandler, der både passer perfekt i julekonfekten og på nytårsbordet? Så er du landet det helt rigtige sted. Denne opskrift er skabt til dig, der elsker den klassiske smag af kransekag. Det er en overskuelig version, som alle kan lykkes med – også selvom tiden er knap i december. Du får nemlig en opskrift, der kun kræver 4 ingredienser: marcipan, æggehvide, flormelis og sprøde mandelflager. Mere skal der ikke til for at skabe små, aromatiske kransekagebidder med masser af julestemning.
Perfekte kransekage -“cookies” til julens konfektskål
Disse små kransekagekager fungerer perfekt som jule “cookies” i konfektskålen, hvor de bidrager med både sødme, tekstur og en elegant mandelsmag. De er fugtige og kan blive lavet i god tid. Det gør dem ideelle, når du vil forberede julegodterne på forhånd uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig er de små nok til at blive nydt i én mundfuld – den perfekte størrelse til en kop kaffe, gløgg eller varm chokolade.
Se også kransekage toppe med chokolade lige her

Kransekage med mandler
Ingredienser
- 200 g marcipan revet groft
- 1 stk æggehvide
- 50 g flormelis
- 70 g mandelflager
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader varmluft
- Klargør en bageplade med bagepapir
- Kom marcipan, æggehvide og flormelis i en skål
- Rør det hele godt sammen
- Gør din hænder våde (så kan du nemmere forme dejen uden at den klistrer)- form til runde cirkler, rul i mandler og tryk dem flade
- Kom på bageplade og bag i ovnen i ca. 20 min til de er gyldne
- Afkøles helt på en rist inden de kommes i en lufttæt beholder
Kransekage med mandler – til jul og nytår
Men kransekage hører selvfølgelig ikke kun julen til. Derfor er denne opskrift også oplagt til nytårskransekage-konfekt. Her kan de små stykker serveres som et moderne alternativ til den traditionelle kransekagetop. Deres gyldne farve, sprøde kanter og chewy midte gør dem både festlige, elegante og utroligt velsmagende. Med mandelflager på toppen får de et dekorativt udtryk, der gør dem perfekte på et flot anrettet dessertbord ved årsskiftet.
Uanset om du leder efter en hurtig julegodteopskrift, en enkel kransekage til nytår, eller bare vil imponere gæsterne med hjemmelavet konfekt, er denne opskrift et oplagt valg. Den korte ingrediensliste, den nemme fremgangsmåde og det skønne resultat gør disse kransekage med mandler til en sikker favorit – år efter år.




Seneste kommentarer