Kylling i fad med karry er en nem ret, som smager fantastisk. Her får du alt det gode samlet i ét fad: saftig kylling, masser af farverigt grønt og en skøn, cremet sauce med smag af mild karry og kokos, som spreder varme og hygge i hele køkkenet.
Kombinationen af karry og kokosmælk giver en let krydret, men stadig mild smag, som de fleste kan lide – også de små. Du kan tilpasse styrken efter smag, og grøntsagerne kan varieres alt efter, hvad du har i køleskabet. Brug fx peberfrugt, gulerødder, squash, broccoli eller hvad du nu har liggende. Det er en fleksibel opskrift, der kan tilpasses sæson og smag.
Server retten med løse ris, som suger den lækre sauce, eller lav en blød og cremet kartoffelmos som modspil til den krydrede smag – begge dele fungerer lige godt. Uanset hvad du vælger, får du en hjertevarmende og velsmagende middag med minimal indsats.

Ingredienser
- 600 g kyllingeinderfilet
- 2 spsk karry
- salt og peber
- olie
- 1 stk rød peberfrugt
- 1 stk gul peberfrugt
- 1 porre skåret i tynde skiver
- 3 fed hvidløg hakket fint
- 3 spsk mango chutney
- 400 ml kokosmælk
- 2 dl fløde brug piske- eller madlavningsfløde
- til servering: ris, peanuts og frisk koriander
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Sæt ris over og følg anvisningen på pakken
- I et ildfast fad fordeles peberfrugt, porrer og hvidløg
- I en pande ved middel/høj brunes kyllingen af på begge sider. Drys med salt, peber og karry.
- Kom kyllingen op i fadet på grøntsagerne
- I en skål piskes mangochutney, kokosmælk og piskefløde sammen
- Hæld herefter over det andet i fadet
- Bag i ovnen i ca. 20 min til kyllingen er færdigstegt
- Server med ris, peanuts og hakket koriander










Kan man forberede det og bare sætte det i ovnen 20 min inden det skal serveres?
Ja det kan du sagtens.