Hytteost foccacia er saftig, proteinrig og perfekt til eks. madpakken. Focaccia er en klassiker i det salte køkken, men med et lille twist kan den blive endnu mere spændende og mættende. I denne opskrift bruger jeg nemlig hytteost i dejen, hvilket ikke blot gør brødet ekstra saftigt og luftigt, men også giver et godt skud protein. Hytteost er en fantastisk ingrediens, når du vil bage lidt sundere – den bidrager med cremethed uden at gøre brødet tungt, og smagen forbliver mild, så den kan matches med mange forskellige fyld.
Hytteost focaccia – saftig, proteinrig og perfekt til madpakken
Jeg har lavet en version med skinke, som er skøn til frokost eller picnic, men du kan nemt variere fyldet efter smag og sæson. Prøv for eksempel:
- Soltørrede tomater og oliven for en middelhavsinspireret version
- Spinat og feta for en vegetarisk udgave med masser af smag
- Kylling i tern og pikantest for en klassisk kombination
Uanset hvilken topping du vælger, så er denne hytteost focaccia nem at lave og en sikker vinder – både som tilbehør, sandwichbrød eller bare som en snack i sig selv.
Hytteost foccacia
Ingredienser
- 400 g hytteost
- 3 stk æg
- 150 g hvedemel
- 1 tsk salt
- 90 g revet mozzarella
- 200 g skinkestrimler
- 6 spsk tomatsovs
- evt. oregano og hvidløgspulver til drys på toppen
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Blend hytteost og æg sammen i en minihakker
- Kom hytteost blandingen i en skål og bland med mel, salt, 50 g ost og skinke
- Fordel i 6 klumper på en bageplade med bagepapir
- Fordel lidt tomatsovs (evt. oregano og hvidløgspulver) samt 40 g revet ost på toppen
- Bages midterst i ovnen i ca. 15 min.
- Lad afkøle på en rist
Mums,ums og mums! Glæder mig til, jeg kan lave det..
(Det hedder bare midt i ovnen kram).. ikke miderst
Mega lækre men der er noget i opskriften der ikke helt passer med indholdet i forhold til mængde i tekst forklaringen.
15 min rækker herre ikke til den mængde der er i opskriften.
Men de er mega lækre tak for opskriften
Hej Christina, de 15 min er tilberedning og ikke inkl. ovn tid. Dejligt at du kunne lide dem 😉