Forestil dig en bid med lækker frisk æble, pandekage, is og kanelsukker. En ualmindelig lækker snack, som er super nem at lave. Også god at lave, hvis du har nogle æbler der er lidt bløde og skal spises (undgå madspild).
Mine børn er pjattede med den. Fungerer godt som mellemmåltid, dessert og lignende. Kan evt. laves i god tid og lunes på panden eller ovn inden servering. Servér gerne med is og kanelsukker.
Ingredienser
- 4 stk æbler skrællet
- 4-6 tsk Kanelsukker til servering
- 4-6 kugler vanilleis
Pandekagedej
- 4 dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 1 knivspids salt
- 50 g smør smeltet
- 2 stk æg
- 3 dl sødmælk du kan også bruge let- eller minimælk
Sådan gør du
- I en skål blandes alle de tørre ingredienser sammen
- Kom det smeltede smør i skålen og rør sammen
- Hæld nu mælken i lidt af gangen under konstant piskning
- Skær skiver af æblerne og lav et hul i midten med eks. låget til en mælk eller udstikker
- Dyp i pandekagedejen og steg på middelvarm pande i smør på begge sider
- Server med is kanelsukker
Seneste kommentarer