Sprød granola (müsli)

granola

Jeg er blevet helt vild med at lave min egen granola. Det har så meget skøn smag OG du kan selv bestemme hvilke nødder/frø der er din favorit. Genial at bruge til morgenmad/brunch ovenpå yoghurt, skyr eller græsk yoghurt. Jeg serverer gerne med frisk frugt/bær og en hjemmelavet kompot eks. med æble/pære.


Nem hjemmelavet granlo (müsli)

Skøn sprød topping på din morgenmad

  • 150 g blandede nødder (jeg bruger gerne 50 g mandler, 50 g valnødder og 40 g hasselnødder )
  • 200 g frø/kerner (jeg bruger 50 g hørfrø, 75 g solsikkekerner, 75 g græskarkerner )
  • 200 g finvalsede havregryn
  • 1 knivspids salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 120 g honning
  • 70 g smør
  • 50 g mørk chokolade (min 70%)
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Hak nødderne groft og kom i en skål sammen med frø/kerner 

  3. Herefter kommes havregryn, salt og vaniljesukker i

  4. I en lille gryde varmes honning og smør op og røres rundt indtil det er smeltet og begyndt at boble/koge. Tag af varmen og hæld over blandingen i skålen

  5. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag midterst i ovnen i 20-25 min (til gylden). 2-3 gange undervejs skal du kort vende blandingen rundt på bagepladen og stille tilbage i ovnen.

  6. Tag ud og lad det køle helt af inden det kommes i en lufttæt beholder

Morgenmad
frokost, granola, knækkede hvedekerner, mellemmåltid, morgenmad, musli, nødder, topping