reklame Jeg elsker nemme rette og denne her er ultra nem. Har udviklet nogle lækre opskrifter med økologisk ost for Mejeriforeningen og Ost og Ko https://www.ostogko.dk/opskrifter-oekologisk-ost/
I denne opskrift bruger jeg 2 slags økologisk ost: hytteost i æggemassen og revet ost på toppen. Ost kan bidrage med umami og dermed god til at bringe mere smag ind i en ret 🧀
Denne tortillatærte kan varieres med grønt og evt. lidt bacon, kylling eller lign, hvis du ønsker noget kød deri. Fungerer både godt som frokost eller som hurtig og nem aftensmad.
Tortilla tærte med ost (i airfryer)
Hurtig frokost eller aftensmad med dit favoritfyld
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 1 stk
Ingredienser
- 1 stk tortilla
- 3 stk æg sammenpisket
- 1 dl økologisk hytteost
- 30 g revet økologisk mozzarella
- 1/4 stk rødløg hk fint
- 1/4 stk rød peberfrugt skåret i små tern
- 1 håndfuld frisk spinat
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk salt
- Friskværnet peber
Sådan gør du
- Kom tortillaen ned i et lille fad (form der passer i airfryer eller lille tærtefad) så der bliver dannet en kant i siden
- Kom æg deri og herefter hytteost, hvidløgspulver, salt og peber
- Fordel nu rødløg, peberfrugt og frisk spinat deri
- Kom revet ost på toppen og bag i airfryer v. 170 grader i 15 min.
Seneste kommentarer