En helt vild lækker sandwich med den sprødeste pizzadej med smeltet ost indeni. Du kan variere fyldet alt efter præferencer, men jeg lavede en simpel (men virkelig lækker) en med grøn pest, buratta, rucola, sprød bacon og tomat.
Selve dejen er nem at lave, men den kræver blot lidt hævetid. En skøn weekendret og også god til gæster, der skal forkæles lidt ekstra.
Prøv versioner med eks. soltørret tomat, haydari og serranoskinke eller rucola, bearnaise og flanksteak.
Opskriften giver 2 stk pizzasandwich, som passer til ca. 4 personer. Spiser man meget kan man med fordel lave 1,5 x portion.
Ingredienser
Pizzadej
- 3 dl lunkent vand
- 20 g gær
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 400 g tipo00 mel
- 1/2 dl durummel til udrulning
- 50 g revet mozzarella
- Olivenolie
Fyld
- 4 spsk grøn pesto
- 10 stk cocktailtomater i skiver
- 40 g frisk rucola skyllet
- 2 stk buratta
- 8 skiver bacon sprødstegt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 270 grader varmluft og kom bagestål deri (kan også bages på bageplade)
- I en skål med vand smuldres gæren og udblødes deri
- Kom salt, sukker og tipo00 mel deri og ælt dejen i 10 min
- Stil til hævning i 30 min
- Del dejen i to, ælt kort og stram op i 2 boller, smør med olie og lad hæve i nogle skåle igen i 30 min
- Tryk dejen ud til tynde cirkler med fingrene, pensl hele fladen med olie, drys mozzarella på den ene halvdel, fold sammen på midten (til en halvcirkel)
- Bages i forvarmet ovn til den er gylden og sprød
- Åben den op, fordel fyldet og server
Seneste kommentarer