Hytteost ruller med kebab
De her ruller er lavet med et ‘brød’ bestående af æg og hytteost. Det er derfor fyldt med protein og mætter godt. Et super alternativ til almindelig lyst brød og uden mel (dermed glutenfri). Jeg er vild med kebab og det fungerede virkelig godt, som kebabrulle med salt og creme fraiche dressing.
Du kan bruge brødende med diverse slags fyld og til madpakke, frokost og aftensmad. Idéer til fyld;
- Pankopaneret kylling, sød chilisovs og spidskål
- Hummus, falaffel og grønt
- Tacokrydret oksekød med guacemole og tomatsalsa
Hytteost ruller med kebab
Virkelig lækre, kalorielette og mættende ruller
- 200 g hytteost 1,5 %
- 2 stk æg
- 1/4 tsk salt
- 1/2 tsk løgpulver
- 1/2 tsk oregano
- olie til bagning ((gerne spray))
Fyld
- 1/4 stk agurk (skåret i mindre stykker )
- 1/4 stk salathoved (skyllet )
- 8 stk cherrytomater (skåret i kvarte )
- 200 g kebab
- evt. creme fraiche dressing og chilisovs
-
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
-
Blend hytteost, æg og krydderier sammen i en minihakker/blender (det går ret hurtigt)
-
Find en bageplade og spray lidt olie på (så kan den nemmere komme af efter bagning)
-
Fordel massen i et tyndt lag
-
Bages i ca. 15-20 min til den er gylden
-
Lad den afkøle i min 10 min, del i to og løft forsigtigt af bagepapiret
-
Kom fyldet i og rul til en rulle