Pandekage roulade med jordbær
Denne har roulade med pandekager og jordbær er super frisk og sommerlig. Cremen er virkelig nem at lave og smager lidt som en råcreme. Du kan lave pandekagerne i lige den farve du har lyst til. Vi synes lyserød passede super godt til jordbærrene.
Opskrift er lavet i samarbejde med Madblogger Emma Olsen
Pandekage roulade med jordbær
En skøn frisk sommerdessert
Pandekagedej
- 2 stk æg
- 35 g sukker
- 1 knivspids salt
- 1 tsk vanillesukker
- 100 g hvedemel
- 225 ml mælk
- 40 g smør (smeltet )
- 1-2 dråber lyserødt farvestof (du kan bruge andre farver eller helt undlade dette )
- Fedtstof til stegning
Creme og bær
- 2,5 dl piskefløde
- 75 ml kondenseret mælk
- evt. 1 tsk vanillesukker eller 1 vanillestang
- 10 stk jordbær (skåret i mindre stykker evt. kvarte)
Pandekagedej (ca. 6 stk)
-
Pisk æg og sukker sammen i en skål med en elpisker.
-
Pisk det smeltede smør deri
-
I en anden skål blandes mel, vanillesukker og salt. Sigt blandingen ned i æggemassen og pisk godt sammen
-
Hæld mælken i lige så stille (af ca. 3 omgange)
-
Stil dejen i køleskabet i min. 30 min
-
Bag pandekagerne på en varm pande med fedtstof (gerne tynde pandekager)
-
De første pandekager kan godt drille (men bare rolig, du skal blot bruge 3 til rouladen)
Creme
-
Kom fløde, kondenseret mælk og evt. vanille i en skål og pisk til en luftig creme
Saml rouladen
-
Placer 3 afkølede pandekager på langs hvor de overlapper hinanden en smule
-
Fordel cremen derpå men lad alle kanterne være fri (gem evt en lille smule creme til pynt på toppen) – se evt. billederne nedenfor
-
Lav 4 rækker med jordbær, som er et stykke fra hinanden, fold siderne på langs ind og rul til en tyk roulade
-
Stil på køl i 2 timer
-
Pynt evt. med det sidste creme (kom evt. i sprøjtepose med tyl) og placer de sidste jordbær på toppen