Jeg elsker nemt tilbehør og det her smager helt vildt godt. Asparges smager skønt og med lidt tomater og parmesan er der smæk på smagen.
Det er dejligt grønt tilbehør som passer perfekt til diverse sommerretter. Du kan også vælge at grille retten i stedet for at bage i ovnen.
Du kan sagtens undlade balsamico glace og frisk basilikum på toppen, men det smager skønt med.
Opskriften er udviklet i samarbejder med min kollega https://emmaolsen.dk

Bagt asparges med tomat og parmesan
Virkelig lækkert og meget nemt tilbehør
Print
Pin
Anmeld
Servings: 4 personer
Ingredienser
- 400 g grønne asparges
- 250 g cherrytomater
- 40 g parmesanflager
- 1 fed hvidløg presset
- 2 spsk olie
- 2 spsk balsamico glace glace er en tyk indkogt balsamico, som er sødmefyldt (kan fåes i større supermarkeder)
- Evt. frisk basilikum
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Knæk bunden af dine asparges (hvor de naturligt knækker af) og fordel dem på en bageplade med bagepapir
- Halver tomaterne og fordel langs aspargesen i midten
- Bland olie og hvidløg sammen og fordel over grøntsagerne i fadet
- Kom parmesanflager på området med tomaterne
- Bag I ovnen i ca 10-15 min
- Tag ud og server med balsamico glace og evt. frisk basilikum på toppen




Jeg har brugt denne opskrift mange gange – som tilbehør til grillet kød eller som en del af italiensk pizza-tapas. Nem at lave og smager godt – kæmpe anbefaling.
Hvor er det bare skønt at høre Maria.Tak for at dele din erfaringer herinde 🥰
vh Josephine