De her croissanter tager ingen tid at lave og er geniale til madpakken, snack, på tur, tapas, brunch mm. Jeg bager gerne en dobbeltportion og smider nogle af dem i fryseren. Så har jeg nemt en snack lige ved hånden.
Kan også fungerer godt til studenterkørsel eller at medbringe til fællesspisning i børnehave/skole.
Du kan varierer fyldet efter dine præferencer og også lavet nogle uden kød. Ideer til andet fyld: cocktailpølse, kun ost, feta/spinat/laks, pesto mm.
Kan også laves i en airfryer (obs kortere bagetid).
Ingredienser
- 1 pk croissant dej brugte Danerolls (den runde bøtte) – 240 g
- 50 g smøreost
- 2-3 stk store stykker skinke
- 4 stk store skiver ost eks emmenthaler eller alm. skiveest (revet mozzarella eller cheddar kan også bruges)
- 1 stk æg sammenpisket
- Sesamfrø
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Pak dejen op. Dejen er allerede 'for skåret' i 6 stykker, dog skal du halverer disse i samme form (altså på langs) – så du har 12 små stykker
- Smør dejen med smøreost
- Placer nu lidt skinke og ost i den tykke ende og rul hver croissant
- Kom på bageplade med bagepapir. Placer med spids/samlingen nedad (så undgår du at den 'går op' under bagning)
- Pensl med æg og drys med sesam
- Bag sprøde og gyldne i ovnen i ca. 10 min
Seneste kommentarer