Omelet wrap – aftensmad på 10 min

tortilla omelet

Det her er min go-to opskrift, hvis der ikke er tid til aftensmad. Det kan bikses sammen på 10 min og nemt tilpasses hver enkelt i familien ift. foretrukne fyld.

Jeg har altid været vild med æg. Kogte æg, spejlæg, scrambled eggs mm. Det gode ved æg er også at de er en god kilde til protein og dermed giver en god mæthedsfornemmelse.

Du kan bruge det du lige har liggende i køleskabet bl.a. peberfrugt, majs, løg, gulerod, salat, kål, avokado, pesto, chiliolie, røget laks, serranoskinke, skinke, bacon mm.


Tortilla omelet

Super hurtig og mættende aftensmad

  • 8 stk medium/store tortilla
  • 16 stk æg
  • Salt og peber
  • Smør eller olie til stegning
  • 160 g revet mozzarella
  • 8 stk tomater (skåret i 6 skiver pr stk)
  • 2 stk avokado (skåret i tynde skiver)
  • 70 g frisk spinat (skyllet )
  • 120 g serrano skinke
  • evt. pesto og chili
  1. Kom fedtstof på en pande

  2. Pisk 2 æg sammen i en lille skål med en gaffel

  3. Kom 4 tomatskiver på panden og fordel æggemassen over

  4. Når ægget er stegt ligges tortilla ovenpå i panden, lig en tallerken og vend rundt med panden, så tortillaen kan ligges på panden igen med tortillabrødet nedad

  5. Drys en smule revet mozzarella (ca. 20 g) på ægget og evt. pesto eller chiliolie hvis du ønsker dette

  6. Tag det af panden og skær halvvejs over på midten

  7. Fordel serrano, avokado, frisk spinat og 2 skiver tomat derpå og fold den sammen (se video)

Hovedret
æg, frokost, hurtig mad, omelet, serrano, tortilla


Se hvordan du folder den her
tortilla omelet
omelet wrap