Brændte mandler

hjemmelavede brændte mandler

Du kan nemt lave dine egne lækre brændte mandler. Næste gang vil jeg tilføre lidt ekstra smag med noget lakridspulver (men jeg eeelsker også bare lakrids).

Det er vigtigt, at du er lidt tålmodig, fordi sukkeret skal igennem et par ‘faser’ inden det sætter sig godt fast på mandlerne.


Brændte mandler

Lad duften af brændte mandler sprede sig i huset – de er nemme at lave 😉

  • 200 g mandler
  • 200 g sukker
  • 4 spsk vand
  • 1 tsk vanilleessens
  1. Kom alle ingredienserne i en pande og skru op på middel/høj varme

  2. Rør godt undevejs imens massen bliver flydende

  3. På et tidspunkt ændre massen sig til at blive mere tørt og krystalliseret (hvidt udseende) – skru nu ned for varmen til middelvarme

  4. Fortsæt med at røre jævnligt i mandlerne indtil sukkermassen smelter en smule igen og fæstner sig på massen

  5. Tag af, fordel på bagepapir og køl af

Snack
brændte mandler, jul, julesnack


hjemmelavede brændte mandler
Hvordan opbevarer jeg de brændte mandler?

For at bevare mandlerne sprøde skal de opbevares i en lufttæt beholder. Dog obs at du først kommer dem deri, når de er helt afkølet

Hvor lang holdbarhed har de brændte mandler?

De kan holde sig i ca. 4 uger

Kan jeg lave forskellige variationer af brændte mandler?

Ja, du kan nemt tilføje noget ekstra smag. I denne version er det vanille, men du kan også tilføje eks. lakridspulver, kanel eller lign.