Bagt Tomatsuppe

bagte tomater suppe

Wow! Denne her tomatsuppe har en skøn smag, er budgetvenlig og meget nem at lave🥰

Lige nu er tomaterne allerbedst. En dejlig hverdagsret for børn og voksne. Du kan servere med ostebrød eller komme pasta (evt tortellini) deri.


Bagt tomatsuppe

Nem og budgetvenlig suppe med masser af smag

  • 1 kg Alm store tomater (skåret i kvarte )
  • 1 kg Cherrytomater (hele )
  • 3 stk rødløg (skåret i kvarte )
  • 1 helt hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 1,6 liter hønsebouillon
  • 2,5 dl piskefløde (kan erstattes af madlavningsfløde )
  • Salt og peber
  • Frisk basilikum
  • Evt brød med revet cheddar (bagt i ovn) eller pasta til servering
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft

  2. Kom tomat, rødløg og hvidløget i et stort ildfast fad. Drys med salt og olie

  3. Bages i ovnen i 30 min

  4. Tag hvidløget op af fadet og hæld tomat og løg fra fadet i en blender (undlad væden) . Kom varm bouillon deri og blend sammen.

  5. Tilsæt en lille håndfuld basilikumsblade (ca 15 blade) og pres hvidløgene ud af fedene og ned i blenderen. Blend kort.

  6. Tilsæt fløden (gem evt en lille smule til servering) og smag til med salt og peber

Suppe
budgetvenlig, suppe, tomatsuppe


Kan den fryses?

Du kan godt fryse suppen, men så anbefaler jeg at du fryser inden du tilsætter fløden. Fløden kan kommes i når du tager op af fryseren og luner den.

Kan man komme flere grøntsager i?

Du kan sagtens kommer flere grøntsager i. Jeg vil foreslå peberfrugt og squash, som også bages med i ovnen.