Påskecookies

Påskecookies

Ingen påske uden påskeæg og æggejagt i haven. I år har jeg bagt nogle super nemme og fine påskecookies med drys af påskeæg. Du kan bruge dine yndlings chokoladeæg.


Påskecookies

Super lækre og fine cookies, som børnene kan være med til at pynte

  • 100 g smør (blødt)
  • 100 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • 1 stk æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1/4 tsk flagesalt
  • 140 g chokolade dragéæg (grofthakket )
  1. I en skål piskes smør, brun farin og sukker godt sammen

  2. Tilsæt ægget og pisk godt igen

  3. I en anden skål blandes mel, natron, bagepulver og salt sammen

  4. Nu piskes melblandingen sammen med de øvrige

  5. Vend 1/2 af de grofthakkede dragéæg i massen og stil på køl i min. 1 time

  6. Tænd ovnen på 185 grader varmluft

  7. Del dejen i 18 mindre stykker, rul til kugler og placer 2 på bageplader (med god plads imellem, da de flader ud) med bagepapir

  8. Tryk cookie kuglerne let flade med fingrene og drys med de sidste hakkede chokoladeæg

  9. Bages midterst i ovnen i ca. 8 min til de er gyldne

  10. Afkøl på en rist

  11. Når de er helt afkølede opbevares de i en lufttæt beholder

Du kan fryse den ubagte cookiedej ned og nemt tage det op når du får gæster. 

chokolade, cookies, påske, påskeæg, småkage


Påskecookies