Bulgursalat med pesto og bagte tomater

Bulgursalat med rucola og bagte tomater

Du kan lave denne skønne salat med få ingredienser. Det er en dejlig anderledes salat, som samtidig er super nem at lave. En smagfuld salat som kan bruges til sommerfester eller buffeter.

Du kan bytte den grønne pesto ud med en rød, såfremt du ønsker dette. Er du ikke glad for rucola, så brug en lækker salatblanding eller grofthakket frisk spinat.


Bulgursalat med pesto og bagte tomater

Virkelig smagfuld salat, som passer til det meste

  • 150 g bulgur
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 20 stk cherrytomater (halveret)
  • 75 g rucola (skyllet )
  • 100 g grøn pesto
  • 30 g pinjekerner (ristet gyldne på en tør pande )
  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Fordel tomaterne på en bageplade med bagepapir. Drys med olie og salt. Bag midterst i ovnen i ca. 35 min. (må gerne blive lidt brankede men ikke sorte, så skal de ud)

  2. Skyl bulguren godt og kog efter anvisningen på pakken.

  3. Når bulguren er afkølet vendes den med pesto, rucola og tomater

  4. Drys med pinjerkernerne til slut og server

Salat
bagte tomater, buffet, bulgur, grill, pesto, pinjekerner, rucola, sommer