Airfryer bagte kartofler med smeltet
Da drengene var små lavede jeg ofte bage kartofler, fordi man nemt kunne mose det til dem. Forleden kom jeg i tanke om, at det var længe siden at vi havde fået det. Fik lyst til at lave dem i min airfryer og så lige putte lidt ost ind, for herhjemme elsker vi alt med smeltet ost.
Du kan sagtens lave dem uden ost i eller serverer med creme fraiche, sprødstegt bacon og friskklippet purløg.
Skønt tilbehør, hvor kartoflerne blot passer sig selv i airfryeren. Du kan også lave dem i ovnen, hvis du ikke har en airfryer.
Airfryer bagte kartofler med smeltet ost
Lækre og nemme kartofler
- 4 stk bagekartofler
- 40 g revet cheddar (mozzarella kan også bruges )
- Olie til pensling
-
Start med at skrubbe kartoflerne godt fri for jord. Fjern evt. grimme pletter med en kniv
-
Tør dem i et viskestykke
-
Pensl overfladen med olie
-
Bag i airfryer ved 180 grader i 40 min
-
Tag kartoflerne ud og skær et kryds på midten, grav med en ske en smule af det øverste af kartoflen ud. Drys ost ned i hullet
-
Bag yderligere 5 min i airfryeren indtil osten er smeltet