Konfektrulle med nougat og pistacie

Det var første, men ikke sidste gang, at jeg lavede sådan en konfektrulle. Det er ikke svært at lave og vil med garanti glæde til jul og pynte på ethvert slikfad.


Konfektrulle med nougat og pistacie

Lækker og nem julekonfekt

  • 80 g usaltede pistacienødder (blender til fint “mel” i en minihakker )
  • 500 g marcipan
  • 150 g nougat
  • 150 g mørk chokolade
  • Evt 1 spsk kakaosmør (det gør chokoladen nemmere at overtrække, men du kan sagtens undvære )
  1. Gem ca. 1 spsk af de fint blendede pistacienødder (til pynt)

  2. Den resterende pistacie”mel” æltes godt sammen med 1/2 delen af marcipanen (altså 250 g)

  3. Lig et stykke bagepapir på border, placer de resterende 250 g marcipan og lig endnu et bagepapir over. Rul nu marcipanen godt ud med en kagerulle til en rektangel.

  4. Gør dernæst det samme med pistaciemassen som ovenfor og placer pistacielaget ovenpå marcipanen

  5. Smelt 2/3 af nougaten over vandbad, tag af varmen og rør sammen med det sidste nougat. Smør på pistacielaget med bagsiden af en ske

  6. Vent et par minutter, så nougaten bliver lidt mere fast og rul så den lange led hele vejen rundt

  7. Stil på køl imens du klargør chokoladen over vandbad (evt med kakaosmør i)

  8. Rul/dyp eller pensl chokoladen på konfektrullen og drys med pistacie”melet”

  9. Opbevares på køl indtil servering og skæres ud i mundrette bider

Hvis du ikke er til pistacie, kan du nemt erstatte det med andet. Eks blande marcipan med bailey eller rum. 

jul, konfekt, marcipan, nougat, pistacie