Æggekage i ovn
Nem æggekage som laves i ovnen. På den måde undgår du at den brænder på på panden. Du kan nemt varierer med grøntsagerne deri. Server med rugbrød, tomater og frisk purløg.
Æggekage i ovn
Dejlig nem aftensmad
- 1 lille hoved broccoli (skåret i små buketter )
- 1 stk løg (hakket fint )
- 6 stk æg
- 1 dl revet parmesan
- 200 g bacon i tern
- 1,5 dl madlavningsfløde 9%
- 1,5 tsk salt
- 1/2 tsk peber
- Evt. Rugbrød, purløg og cherrytomater til servering
-
Tænd ovnen på 180 grader
-
I en pande steges løg, bacon og broccoli i ca 5 min
-
Imens piskes æg, madlavningsfløde, parmesan, salt og peber sammen i en skål
-
Vend æggemasse og ting fra panden sammen
-
Fordel i et ildfast fad (ca. 18×20 cm) med bagepapir
-
Bag i ovnen i ca 20 minutter