Det her er en super nem, billig og kødfri ret. Der er godt med grøntsager i, mild i smagen og mine drenge spiste flere portioner.

Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 1 stk løg hk fint
- 2 fed hvidløg hk fint
- 75 g frisk spinat skyllet
- 1 stk squash skåret i små tern
- 1/4 liter piskefløde kan erstattes af madlavningsfløde
- 1 dl revet parmesan
- 500 g fusilli pasta (lange skruede pasta) kan erstattes af spaghetti, skruer eller anden pasta
- salt og peber
- evt frisk basilikum til servering
Sådan gør du
- Kog pastaen i letsaltet vand og følg anvisningen på pakken
- I en pande med olie steges løg og squash i ca 5 min til de er bløde
- Tilsæt nu hvidløg og spinat, rør rundt indtil spinaten falder sammen
- Tilsæt fløden og blend til en glat grøn sovs i en blender (eller minihakker). Hæld tilbage i panden
- Drys parmesan i og smag til med salt og peber
- Vend den kogte spaghetti deri og server



Virkelig lækkert!
Tusind tak 🙏
Mon hulk sovsen kan fungere med frossen spinat, hvis der tages højde for det ekstra væskeindhold – eller hvis væden sies fra? 🙂
Det tror jeg sagtens man kan☺️ Og super god ide! Skriv endelig om resultat, hvis du kaster dig ud i det ✨
Fantastisk ret! Smager dejligt og ungerne ELSKER Hulk konceptet. En god måde at få grøntsager i ungerne og der bliver altid spist op!
FEDT! Det er skønt at høre at det også hitter hos børnene 😊