Pastasalat med rød dressing

En super nem pastasalat, hvor pastaen er dækket i en lækker rød creme fraiche dressing. Kom alle dine yndlingsfavoritter i agurk, radise, ærter, majs, ananas mm. Servér gerne med sprød bacon og kylling.
Pastasalat med rød dressing
En skøn salat som kan bruges som tilbehør til grillmad eller en lækker sommerbuffet
- 500 g pastaskruer
- 1 dl ærter (friske eller optøede frosne )
- 1/2 stk agurk, skåret i tern
- 12 stk cherrytomater, halveret
- 1 pk bacon, sprødstegt
- evt. 400 g stegt kyllingebryst
Rød dressing
- 2 dl creme fraiche 18%
- 1/2 dl mayo
- 1 tsk sød paprika
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 2 spsk ketchup
- salt og peber
-
Kog pastaen i letsaltet vand. Hæld derefter vandet fra og hæld kort lidt koldt vand over (så undgår du, at de klumper sammen).
-
Imens røres ingredienserne til dressingen sammen
-
Vend den afkølede pasta med dressingen og grøntsagerne
-
Spred den sprødstegte bacon og evt. kylling over og server
