Chokoladekiks med saltet karamelcreme

Okay, de her kiks for altså ben at gå på. Vil bare lige advare jer inden I går igang. Mine drenge på 4 år hyggede sig meget med at være med, både til at stikke ud og samle med karamelcremen.

Hvis du ønsker et syrligt touch, kan du komme en smule hindbærsytetøj på midten af kiksen.


Chokoladekiks med saltet karamel

En vanedannende småkage

Chokoladekiks

  • 300 g mel
  • 150 g flormelis
  • 60 g rå kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 270 g smør
  • 2 spsk koldt vand

Saltet karamelcreme

  • 225 g smør (blødt)
  • 525 g flormelis
  • 4 tsk vanillesukker
  • 6 spsk Dulce de leche (karamel på dåse)
  • 1,5 tsk flagesalt

Chokoladekiks

  1. I en skål blandes mel, flormelis, kakao, bagepulver og salt sammen
  2. Skær smørret i små tern og smuldr det i med fingrene
  3. Tilføj en smule vand og ælt sammen (kun akkurat til massen hænger sammen)
  4. Rul dejen til en pølse (diameteren skal passe med din lille udstikker. Sådan at du kan udstikke og stadig have lidt kiks omkring)
  5. Pak ind i film og stil på køl 1 time
  6. Tænd ovnen på 170 grader varmluft
  7. Skær skiver af ca 3-4 mm i tykkelse
  8. Udstik halvdelen af dem
  9. Placer på bageplade med bagepapir
  10. Bages i ovnen i 12-15 min
  11. Tag ud og afkøl på rist

Saltet Karamelcreme

  1. Pisk smør, flormelis og vanillesukker med en elpisker
  2. Tilsæt Dulce de leche og salt, pisk kort sammen
  3. Kom i en sprøjtepose med rund tyl
  4. Fordel cremen midt på en flad kiks uden hul og placer en kiks med hul ovenpå
Dessert
chokolade, jul, Karamel, småkage