Pistacie småkager med chokolade
Super nemme småkager, som er ekstra lækre fordi de er dyppet i chokolade. En skøn variation til de mere traditionelle julesmåkager såsom pebernødder, brunkage og og vanillekranse.
Pistacie småkager med chokolade
En luksus småkage
- 40 g usaltede pistacienødder (hk fint)
- 225 g hvedemel
- 1/2 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1,5 tsk vanillesukker
- 100 g flormelis
- 170 g smør (blødt)
- 1 stk æggeblomme
- Pynt
- 15 g usaltede pistacie nødder hk fint
- 100 g mørk chokolade
- I en skål blandes hvedemel, hakkede pistacienødder, kardemomme, vanille og kanel
- I en anden skål piskes smør og flormelis med en elpisker til dejen hænger godt sammen
- Pisk derefter æggeblommen i
- Pisk de tørre ingredienser i, indtil dejen samler sig og stop så
- Saml dejen med hænderne og form til en lang pølse
- Nu skal den formes til en rektangel. Pres på top og sider (evt med spækbræt eller lign) for at få helt skarpe kanter
- Stil på køl i 1 time
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- Skær den kølige dej ud i skiver på ca 0,5 cm i tykkelse og fordel 16 på hver bageplade med bagepapir
- Bages i ovnen ca 8-10 min til kanterne bliver gyldne
- Tages ud og afkøles på rist
- Smelt chokoladen over vandbad og dyp de afkølede småkager deri og drys med pistacienødderne
- Når chokoladen er størknet opbevares de en lufttæt kagedåse