Pistacie småkager med chokolade

image_pdfimage_print

Super nemme småkager, som er ekstra lækre fordi de er dyppet i chokolade. En skøn variation til de mere traditionelle julesmåkager såsom pebernødder, brunkage og og vanillekranse.

Ingredienser (ca. 50 stk)

  • 40 g usaltede pistacienødder, hk fint
  • 225 g hvedemel
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • 100 g flormelis
  • 170 g smør, blødt
  • 1 æggeblomme

Pynt

  • 15 g usaltede pistacie nødder hk fint
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • I en skål blandes hvedemel, hakkede pistacienødder, kardemomme, vanille og kanel
  • I en anden skål piskes smør og flormelis med en elpisker til dejen hænger godt sammen
  • Pisk derefter æggeblommen i
  • Pisk de tørre ingredienser i, indtil dejen samler sig og stop så
  • Saml dejen med hænderne og form til en lang pølse
  • Nu skal den formes til en rektangel. Pres på top og sider (evt med spækbræt eller lign) for at få helt skarpe kanter
  • Stil på køl i 1 time
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Skær den kølige dej ud i skiver på ca 0,5 cm i tykkelse og fordel 16 på hver bageplade med bagepapir
  • Bages i ovnen ca 8-10 min til kanterne bliver gyldne
  • Tages ud og afkøles på rist
  • Smelt chokoladen over vandbad og dyp de afkølede småkager deri og drys med pistacienødderne
  • Når chokoladen er størknet opbevares de en lufttæt kagedåse

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*