Regnbue cupcakes

De her cupcakes er super søde og ret nemme at lave. Jeg lavede dem til en pige fødselsdag. Du kan fryse de bagte cupcakes og så blot pynte kort før servering. Bælterne på toppen havde jeg svært ved at finde , men jeg endte med at finde dem i Meny.
For det absolut bedste bageresultat, så bruger jeg altid en metalform at komme papirs muffinformen ned i.


Regnbue cupcakes

Her er der fuld fart på fest og farver

Cupcakes

  • 240 g hvedemel
  • 280 g sukker
  • 3 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2,5 dl mælk
  • 80 g blødt smør
  • 2 stk æg
  • 2 tsk vanille ekstrakt
  • 1 lyserød pastafarve (15 g)

Frosting og pynt

  • 400 g flormelis
  • 140 g usaltet smør
  • 340 g Philadelphia naturel
  • 8 farverige bælter
  • evt lidt små krymmelkugler
  • Mini skumfiduser (4 pr cupcake)
  • 16 cupcakeforme

Cupcakes

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft
  2. I en røreskål kommes sukker, mel og bagepulver og det røres kort rundt
  3. Tilføj smøret og kør det rundt
  4. Kom 1,25 dl mælk i dejen
  5. I en anden skål piskes æg, mælk og vanille sammen med en gaffel
  6. Hæld æggeblandingen i melblandingen og pisk sammen. Tilføj derefter det sidste mælk
  7. Kom farve i (hvis du øsnker dette)
  8. Kom muffinformene op i metal muffinformen og fyld dem 2/3 dele op
  9. Bages midterst i ovnen i ca. 20 min
  10. Tag ud og afkøl på en rist

Frosting og pynt

  1. Pisk flormelis og smør godt i en røreskål (eller med elpisker)
  2. Tilsæt Philadelphia og pisk kort sammen (pisk ikke for længe, så kan den blive tynd)
  3. Kom i en sprøjtepose med tyl. Fordel på de afkølede kager
  4. Halver bælterne og placer den på kagerne. Lig 2 små skumfiduser i hver ende af bælterne
  5. Drys evt med lidt små krymmelkugler
Dessert
æggekage, cupcakes, regnbue