1

Vandbakkelser med hønsesalat og chilimayo

De her lækre vandbakkelser serverede jeg som appetizer til min fødselsdagsfest. Du kan sagtens fylde den med andet såsom rejesalat og lakserilette.
Du kan også komme lidt sukker i dejen, og bruge dem til dessert. Fyld dem så med flødeskum/syltetøj, creme, chokolademousse med kaffe/orange eller lign. Eller lave en waleskrans, en stor kagemand eller noget helt tredje.

Ingredienser (18 stk)

Vandbakkelser

  • 5 dl vand
  • 250 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 6 æg

Hønsesalat

  • Ca. 700 g kyllingeoverlår uden ben (alternativt kyllingebryst)
  • 1 bouillon terning (kylling eller grøntsag)
  • 1 -1,5 ds aspargessnitter
  • 1 dl mayo
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • Lidt stærk chilisovs
  • Salt og peber
  • 2 finthakkede forårsløg
  • Lidt frisk salat/spinat til servering samt 1-2 pakker bacon i skiver , stegt sprødt på panden

Fremgangsmåde

Vandbakkelser

  • Smelt smør og vand i en gryde og lad det begynde at koge
  • Pisk konstant imens du tilføjer melet, tag af blusset når det er blandet godt
  • Lad dejen køle af i ca 10-15 min
  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Pisk æggene i et ad gangen og pisk indtil dejen er glinsende og ensartet. Det kræver mangle armmuskler – du kan også bruge en træske eller lign
  • Beklæd to bageplader med bagepapir
  • Kom Vandbakkels dejen i en sprøjtepose med tyl og placer 9 stykker pr plade, med god afstand imellem, da de vokser en del under bagning
  • Det allervigtigste du skal huske på, når du laver Vandbakkelser, og skal undgå de falder sammen er : Du må IKKE åbne ovnen før efter de 30 min. Bag kun 1 plade af gangen. Det bedste resultat får du, ved at slukke ovnen og lad Vandbakkelserne stå inde i ovnen, med døren på klem.

Hønsesalat

  • Kom kyllingen i en gryde, dæk med vand og kom bouillonterning deri, lad kyllingen koge i 15-20 min.
  • Tag kyllingen op, lad den afkøle og trevl så (eller skær i små tern)
  • I en skål blandes mayo, creme fraiche, asparges, forårsløg og chili.
  • Bland kyllingen deri
  • Smages til med salt og peber

Servering

  • Skær Vandbakkelserne over, kom lidt spinat/salat i bunden, så hønsesalat og et stykke sprødt bacon og kom toppen på.