Stegte minifrikadeller med pasta og flødesovs

Mon ikke de fleste forbinder frikadeller med kartofler og sovs eller en omgang kartoffelsalat. Det er også lækkert, men de er også super lækre i denne version. En dejlig nem ret, som er perfekt til hele familien.


Stegte minifrikadeller med pasta og flødesovs

En familiefavorit

Minifrikadeller

  • 500 g hk grisekød
  • 1 fed hvidløg (hk fint)
  • 1/2 stk løg (hk fint)
  • 1,5 spsk hvedemel
  • 1 stk æg
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 spsk smør til stegning

Øvrige

  • 500 g pasta (rigatoni, penne eller lign.)
  • 1,5 dl hvidvin
  • 2 spsk tomatpuré
  • 3 fed hvidløg (hk fint)
  • 1/2 stk løg (hk fint)
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1 tsk italiensk krydderi
  • 2,5 dl hønsebouillon
  • 2 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • 100 g Philadelphia naturel
  • 1 stk rød peberfrugt (skåret i grove tern)
  • 1 håndfuld frisk spinat, skyllet
  • 1/2 dl friskrevet parmesan
  • Evt frisk basilikum, parmesan eller chiliflager til servering
  1. Bland alle ingredienser til frikadellerne sammen i en skål
  2. Lad gerne stå i 10 min og trække
  3. Form til små minifrikadeller
  4. Varm en pande op ved middel/høj varme og steg minifrikadellerne i smør indtil de er gyldne og gennemstegte
  5. Tag dem af og gem på en tallerken
  6. Sæt letsaltet vand over til pasta og kog efter anvisning (al dente)
  7. Brug samme pande til sovsen
  8. Kom hvidvin, løg og hvidløg på panden og lad simre i ca 3-4 min
  9. Kom tomatpuré, krydderier og hønsebouillon ved og lad simre 2 min
  10. Tilsæt fløde og lad simre i 3-4 min
  11. Lige inden servering kommes peberfrugt, spinat, Philadelphia, parmesan, pasta og kødboller i panden. Vend det hele godt sammen, smages til med salt og peber
  12. Serveres evt med friskrevet parmesan, frisk basilikum og chiliflager
Hovedret
dansk
flødesovs, frikadeller, pasta