Jeg har to drenge, som ikke er de største kartoffelfans. Men jeg forsøger på en masse måder, at se om jeg kan få dem til at blive mere glade for dem. Så da jeg så et billede af nogle “smiley” kartofler – måtte jeg afprøve om det kunne være et hit.
Jeg serverede dem med mayo og ketchup, salat og kyllingespyd.
Smiley kartofler
De mest nuttede kartofler formet som små smiley ansigter
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 15 stk
Ingredienser
- 10 stk mellemstore kartofler
- Salt
- 2 spsk majsstivelse
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 liter solsikkeolie
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og halver dem
- Kom kartoflerne i en gryde og dæk dem ned vand
- Kom 1 tsk salt i vandet og lad kartoflerne koge i ca 10 min, til de er nogenlunde kogte (ikke total udkogte)
- Hæld vandet fra og afkøl kartoflerne
- Riv kartoflerne på den grove side af et rivejern
- Kom i en skål og bland med hvidløgspulver og majsstivelse
- Form til runde flade cirkler. Placer på en tallerken eller lig .
- Stik øjne ud med sugerør og skør en mund mef en kniv
- Stil på køl i min.1 time
- Varm olien op i en gryde (test evt med enden af en træpind- det skal syde og boble omkring den)
- Test 1 smiley først for at sikre olien er varm nok
- Sørg for at vende dem lidt og undgå de hænger fast i bunden
- Tag op med en hulsi og placer på køkkenrulle og drys med salt
- Fortsæt med at friturestege ca. 3 stykker af gangen
Seneste kommentarer