Små tacotærter

image_pdfimage_print

De her små taco både, faldt jeg over i Føtex. Første gang jeg brugte dem, var det som taco med grønt og paneret torsk.

Fik så ideen omkring at lave dem til tærter, både fordi det er nemt, sundere og mine drenge synes de er sjove at spise.

Du kan varierer fylder meget. Jeg lavede to slags: en med pølser og en med laks/dild og spinat. Næste gang tænker jeg at lave med hakket oksekød/peberfrugt og skinke/løg.

De kan serveres med en god salat eller lidt gnavegrønt. Fungere lune og kolde – så kan også bruges i madpakken.

Taco + æggemasse indeholder 93 kcal/stk. Udregn selv ydeligere ift kød/fisk og evt revet ost til toppen.

Ingredienser (12 stk)

  • 12 små tacobåde (se billede nedenfor, jeg købte dem i Føtex)
  • 5 æg
  • 1,5 dl creme fraiche 18 %
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 12 små cocktailpølser, i skiver
  • 2 laksefileter ca 220 g (eller lidt røget laks)
  • 1 spsk hk frisk dild
  • 1 håndfuld frisk spinat, hk i strimler
  • Evt lidt revet ost til toppen

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 160 grader
  • Steg laksen i smør på panden med skindsiden nedad i ca 5 min, vend om og steg ydeligere i 1-2 min.
  • Tag af panden og fjern skindet fra laksen, når den er kølet lidt af
  • Find en skål og pisk æg, creme fraiche, salt og peber sammen
  • Placer bådene på en bageplade med bagepapir
  • Fordel pølser i 6 både og laks/dild og spinat i de andre 6
  • Kom æggemassen i og drys evt med ost
  • Bages midterst i ovnen i 15 min
  • Skru ovnen op på 180 grader og bag i 5 min mere

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*