Tacobåde med paneret torsk

image_pdfimage_print

De her tacobåde faldt jeg over i Føtex. Jeg tænkte, det ville være et hit hos mine drenge, og de synes det var så sjovt, at menuen stod på “både” til aftensmad.
Den panerede torsk er super nem at lave og bliver super mør og saftig.

En skøn hverdagsret med fisk på kun 15 minutter!

Jeg serverede både, torsk, grønt og mayo hver for sig. Så drengene kunne vælge det de havde lyst til. Drengenes torsk blev blot paneret i mel med salt og peber i.

Ingredienser (4 personer)

  • Ca. 450 g torsk
  • 1 dl hvedemel
  • 1/2 spsk. taco krydderi
  • Smør til stegning
  • 1-2 gulerødder, revet groft
  • 1/4 spidskål (lilla eller grønt) i tynde strimler
  • 1 æble, revet groft
  • Frisk koriander
  • 1 lime
  • 2 spsk mayo
  • 1/2 tsk stærk chili sovs
  • 8 tacobåde (jeg købte mine i Føtex)

Fremgangsmåde

  • Klargør grøntsagerne
  • Bland 1 spsk mayo, chili og saft fra 1/2 lime
  • Skær torsken ud i mundrette stykker
  • Jeg panerede den ene halvdel blot i med salt og peber (til mine børn)
  • Den anden halvdel af torsk paneres i en blanding af 1/2 dl mel og 1/2 spsk taco krydderi
  • Steges af to omgange ved middelvarme i smør på en pande. Skal kun steges i få minutter (afhænger af størrelsen – tag evt en og se om den nemt falder “fra hinanden” og er stegt indeni)
  • Lun tacobådene kort i ovnen
  • Server både med grønt, chilimayo, paneret torsk og koriander . Evt lidt limesaft

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*