Jordbær slush ice
Det var første gang jeg lavede min egen slush ice, men bestemt ikke sidste gang! Det er super nemt, og smager skønt. Perfekt til ungerne i sommervarmen (og også de voksne). Kan også tilføjes lidt Rom/vodka og evt faxe kondi, så har du en lækker sommerdrink.
Jordbær slush ice
En dejlig forfriskende drik til sommer, som både store og små vil elske
- 375 g rensede jordbær
- 3 dl vand
- 1,5 spsk citronsaft
- 80 g sukker
- Find en gryde og kog vand, citronsaft og sukker indtil sukkeret er opløst
- Afkøl og klargør jordbærrene
- Skyl jordbærrene, skær det grønne af og blend til pure i blender eller en minihakker
- Bland jordbær puréen med den afkølede sukkerlage
- Kom i en lufttæt beholder
- Frys i min.5 timer
- Optø 5 min før servering i glas