Sommersalat

Sommersalat med jordbær,feta og avokado

Du behøver ikke at lede længere, det her vil blive din nye salat til sommerens retter. Den er dejlig frisk med jordbær, cremet på grund af feta og avokado samt toppet med sprøde pinjekerner.

En nem salat, som kan serveres til det meste. Hvad end det er grillspyd, en steg, lakseside eller lignende. Den fungerer også godt til buffet eller til sammenskudsgilde.


Sommersalat

Den skønneste sommersalat fyldet med alle de bedste ingredienser

  • 500 g jordbær
  • 400 g cherrytomater
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 1 håndfuld frisk bredbladet persille
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk. hvid balsamico (hvidvinseddike)
  • 1/2 stk agurk
  • ca. 150 g feta (gerne blok feta, som er dejlig cremet)
  • 2 stk avokado
  • 30 g pinjekerner
  1. Rist pinjekernerne på en tør pande indtil de bliver gyldne (pas på og rør rundt i dem, så de ikke brænder på)
  2. Skyl cherrytomaterne. Halver eller skær i kvarte (afhængig af hvor små de er)
  3. Skyl jordbærrene, skær det grønne af og halver dem eller skær i kvarte (igen afhængig af størrelsen)
  4. Skær agurken i små tern
  5. Skær avokadoen i tern
  6. Bland olie og hvidvinseddike i en lille skål. Hak krydderurterne og kom dem ned i dressingen.
  7. Find en skål og bland tomater, jordbær, avokado og agurker. Hæld dressingen over og fordel det i salaten. Smuldr fetaen samt pinjekerner over og server.
Salat
avokado, jordbær, salat, sommer