En super simpel, men frisk og smagfuld bønnesalat. Perfekt til en steg eller grillkød.
Ingredienser
- 500 g frosne grønne bønner haricots verts
- 20 g mandelflager
- 1 dl vand
- 1 tsk salt
- 1 spsk olie
- 1 tsk akaciehonning
- 1 spsk limesaft
- 1-2 tsk sennep
- 1/2 fed presset hvidløg
- 50 g feta
- 2 tsk ØKO citron, revet skal
Sådan gør du
- Steg mandelflagerne på en tør pande, til de bliver gyldne. Tag af og gem i en lille skål
- Kom de frosne bønner i en gryde med 1 dl vand og 1 tsk salt og kom låg på. Lad småsimre i 5-7 min til de er bløde, men stadig faste
- Hæld vandet fra bønnerne og køl ned med koldt vand
- Bland olie, sennep, honning, hvidløg og limesaft sammen i en skål til dressing
- Anret bønnerne på et fad
- Hæld dressing over, mandelflager, smuldr fetaen og riv lidt frisk citronskal på
Seneste kommentarer