De her små butterdejspakker med skinke, ost og asparges er super fine og lækre! Helt perfekte som forret eller til tapas. De er tilmed hurtige at lave.
Du kan evt bytte revet ost ud med pikantost.

Ingredienser
- 6 plader frossen butterdej ca 450 g
- 18 stk friske grønne asparges
- 6 stykker parmaskinke
- 1 stk æg til pensling, kan undlades
- 1 dl revet ost
- Salt og peber
- Lidt chiliflager til at drysse med
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
- Tø butterdejen op i ca.10 min på køkkenbordet
- Skyl aspargesen og knæk de træede ender af
- Kom 1 stykke skinke i først, så 3 asparges og drys med ost
- Fold siderne ind over hinanden (skær evt lidt af bunden)
- Smør med sammenpisket æg og drys med chiliflager
- Bages i ovnen i 15-18 min, til de er gyldne
Seneste kommentarer