Nem salat med bagte rødbeder

image_pdfimage_print

De fleste har nok prøvet at lave rødbeder i ovnen med lidt olie på.

Jeg synes nemt de kan blive lidt tørre. Men med min lækre marinade, og jævnligt vending undervejs- bliver rødbederne lidt søde, bløde og saftige. Stort hit hos alle herhjemme.

Jeg serverede salaten med nakkekoletter og fyldt pasta.

Nem salat med bagte rødbeder

En skøn salat med bagte rødbeder og feta
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Salat
Keyword: feta, rødbede, spinat
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 3 stk rødbeder
  • 2 spsk olie
  • 1/2 stk Appelsin, saften derfra
  • 1 tsk flydende akacie honning
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Dressing

  • 1 spsk neutral olie
  • 1/2 spsk æblecider eddike
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk ravigotte sauce/ sennep
  • Salt og peber

Øvrige

  • 200 g frisk spinat
  • 50-100 g blød feta puck
  • Evt lidt salte nødder

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål
  • Skræl rødbederne og skør i små tern (de krymper noget ind under bagning)
  • Bland marinade og rødbeder godt sammen og kom i et lille ildfast fad
  • Bag midterst i ovnen i 20 minutter, 4-5 gange undervejs åbner du ovnen op og med en ske hælder du marinaden over rødbederne igen (så undgår du de tørre ud)
  • Imens skylles spinaten og fetaen hakkes/smuldres
  • Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber
  • Server på et fad med spinat, bagte rødbeder, feta og dressing

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*