Den her påskekage kan det hele! Den ser imponerende ud, dog uden at være særlig svær at lave. Men du skal være tålmodig, da der er en del køletid (5 timer).
Smagene er super friske. Bunden består af bastognekiks, derefter flødeostcreme med passionsfrugt , kokosflødeskum og tilslut diverse chokolade påskeæg.
Du kan med fordel lave kiksebunden og flødeostcremen dagen før og så blot bruge 10-15 min før servering på kokosflødeskummet og pynt.
Påske cheesecake
En herlig frisk cheesecake med eksotiske smagskombinationer
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 8 personer
Ingredienser
Kiksebund
- 200 g Bastognekiks
- 100 g smør
- 1/4 tsk fint salt
Flødeostcreme med passionsfrugt
- 3 blade husblas
- 1 stk citron, saften derfra
- 300 g alm. Philadelphia smøreost
- 150 g græsk yoghurt 10 %
- 70 g sukker
- 110 ml passionsfrugtsirup ligesom det man kan bruge til drinks
- gul farve
- 1 tsk. vanilleessens
Kokos flødeskum
- 1,5 dl piskefløde
- 1 spsk flormelis
- 1 spsk limesaft
- 1 ds. kokosmælk køleskabskold
Øvrige
- Blandet påskeæg chokolade til pynt på toppen
- Springform på 18 cm diameter
- Lagkageplast
Sådan gør du
Kiksebund
- Beklæd springformen med bagepapir i bunden og placer lagkageplasten rundt i kanten
- Kom kiksene i en minihakker og blend til de er godt smuldret
- Bland saltet rundt i kiksen
- Smelt smørret i en gryde og hæld over de blendede kiks
- Fordel kikseblandingen i bunden af springformen og tryk den godt sammen. Fordel evt. helt flad eller lad det gå lidt op af siderne (det gjorde jeg, fordi jeg synes det ser pænt ud)
- Stil i køleskabet i 1 time
Flødeostcreme med passionsfrugt
- Lig husblassen i blød, i en skål med koldt vand (skal ligge i 10 min)
- Kom imens citronsaft og passionsfrugtsiruppen i en gryde og varm det op ved middelvarme til det er varmt
- Vrid husblassen fri for vand og smelt i den lune saft i gryden. Lad det derefter køle af.
- I en ny skål blandes flødeost, græsk yoghurt, vanille og sukker. Pisk det luftigt og uden klumper i et par minutter.
- Kom 1 -2 spsk. af cremen ned i gryden til saften, for at afkøle den smule
- Hæld derefter saften i en tynd stråle ned i ostecremen, imens du rører det godt sammen
- Tilsæt tilslut gul farve. Alt efter hvor gul du ønsker den
- Fordel cremen på kiksebunden. Bank evt. formen i bordet for at fordele det. Stil i køleskabet i min. 4 timer.
- Inden servering og pyntning, så skær med en kniv langs kanten for at løsne den (og undgå den hænger fast). Fjern springform og kageplast og placer på det fad, du vil servere på.
Kokos flødeskum
- Bland det tykke af kokosmælken sammen med de øvrige ingredienser i en skål.
- Find en elpisker og pisk til en luftig flødeskum
- Kom skummet midterst på kagen
- Pynt med påskeæg og server 🙂
Den lækreste påskekage jeg nogensinde har både lavet og smagt! Perfekt kombination med de krydrede kanelkiks, det syrlige fra passionsfrugt og citron og det søde fra kokosflødeskummet! 🤩 Og så er kokosflødeskum hermed blevet det nye flødeskum herhjemme!
Tusind tak for de søde ord!
Er glad for at I nu har fået en ny favorit: kokos flødeskum.
Det var lidt et forsøg jeg lavede (da jeg elsker kokos) og det er heller ikke sidste gang jeg laver det selv.
Kan man mon lave flødeostcremen med passionsfrugt UDEN husblas?
Jeg tør ikke lave det med husblas, fordi jeg har prøvet. at det er gået galt de gange, jeg har forsøgt. Men den her cheesecake lyder ellers SÅ god!
Kender desværre ingen måde uden husblas. Træls du har dårlige erfaringer med det. Synes du skal give det en sidste chance😊