Iskaffe

image_pdfimage_print

Jeg har ikke tal på alle de gange jeg i mit liv har sagt “nej, jeg drikker ikke kaffe” og folk derefter har set forundret på mig. Nok i endnu højere grad efter at jeg blev mor til tvillinger. Jeg har bestemt haft brug for koffeinens virkning, men er ikke så vild med varme drikke og den stærke kaffesmag. Dog har jeg altid godt kunne lide kaffeis, tiramisu og den slags. Min veninde introducerede mig for denne her iskaffe – og indrømmet, jeg var meget skeptisk. Men jeg er blevet helt vild med den. Den er dejlig mild og skøn med en masse isterninger i på en varm sommerdag.

Jeg har den stående på køl hele sommeren, så jeg nemt kan lave iskaffe både til gæster og os selv.

HOLDBARHED: siruppen kan stå på køl 1 uges tid

Iskaffe

Skøn og forfriskende iskaffe, som er et musthave om sommeren herhjemme
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Drinks
Keyword: drikke, iskaffe, kaffe, sommer
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 8 glas

Ingredienser

Sirup (ca. 8 dl svarende til 8 glas)

  • 7 dl vand
  • 100 g rørsukker
  • 100 g brun farin
  • 12 tsk instant kaffepulver
  • 1 tsk vanille paste eller korn fra en stang

Øvrige ingredienser

  • 2 dl valgfri mælk pr iskaffe
  • Isterninger
  • evt. lidt chokoladesovs eller karamel sovs til kanten af glasset hvis du vil lave en luksus udgave

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til siruppen op i en gryde og kog det op i 12 min.
  • Hæld op i en kande og stil på køl.
  • Ved servering fyldes et glas godt op med isterninger.
  • Hæld derefter 1 dl kaffesirup samt 2 dl mælk i glasset.
  • Server evt med sugerør

One Comment

  1. Lotte Lykke Frederiksen

    5 stars
    Jeg er helt vild med den her iskaffe. Jeg lavede den også sidste år og forrige år. Glemmer hver gang opskriften men det er så let at skrive iskaffe og madmusen på google og så kommer en opskrift dalende ned på telefonen – klar til udprint. Tak for det fine format, det er let, det er brugervenligt. Nu har jeg igen en kande i køleskabet klar til at servere iskaffe, hvis der skulle komme en gæst forbi – eller bare til mig selv, fordi det er så lækkert.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*