Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde tidligere har haft lavet hamburgeryg før forleden dag- og det er da virkelig en fejl. Det var super nemt, kødet var super saftigt , mine drenge var vilde med det og der var ekstra kød til pålæg.
Jeg lavede en klassisk omgang tilbehør med brune kartofler og grønlangkål.
Næste gang vil jeg lave en pastasalat eller kartoffelsalat dertil.
Hamburgerryg i ovn med sennep/honning marinade
En lækker saftigt hamburgerryg tilberedt i ovn
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 6 personer
Ingredienser
- 1200 g hamburgerryg
- 2 spsk smør blødt
Marinade
- 1 spsk honning
- 1 spsk brun farin
- 3 spsk sennep
- 1 dl rasp
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Smør den blanke side af noget staniol med smør (vær forsigtig så staniolet ikke knækker)
- Tag skinken ud af køleskabet og fjern evt net/snor
- Rids i fedtet med en skarp kniv (så kan marinaden hænge bedre fast).
- Pak stegen ind i staniolet
- Lig i et ildfast fad med en smule vand i bunden. Bag i ovnen 45 min.
- Tag stegen ud og åbn folien op (fjern den evt eller lad den ligge- går hvad der er nemmest)
- Bland ingredienserne til marinaden sammen og smør marinaden godt på med en silikone pensel eller en ske. Drys til slut med lidt rasp.
- Bag færdig i ovnen ydeligere 30 min.
- Lad den gerne hvile i ca 10 min inden den skæres ud.
Hej madmus
Hvilken slags sennep skal bruges her? Sød eller Dijon eller?
Er det korrekt forstået at Hamburygen først skal pakkes helt ind i staniol og steges? Men hvorfor så vandet i bunden af fadet?
Og når man så fjerner staniol, skal Hamburygen, så bare ligges oveni det vand?
På forhånd tak
Julie
Hej Julie
Tak for din besked. Du kan bruge den sennep du bedst kan lide (stærk eller sød). Pak den ind, pånær i bunden hvor den står. Og ja, når du fjerner staniolen så ligger du tilbage i vandet i bunden – det er med til at sikre at den ikke bliver tør.
Held og lykke med det.
vh Josephine